Brioche pølsehorn

Brioche pølsehorn er nok de bedste pølsehorn, som jeg nogensinde har lavet. De indeholder lidt mere smør end dem, som jeg normalt bager – deraf brioche. Men det er også det hele værd.

Der er en del dej rundt om pølserne og det er meningen. Dejen smager så godt – men du kan dog sagtens vælge at bruge et par ekstra pølser og dele dejen i mindre portioner. De er perfekte til madpakken eller buffetbordet til f.eks. en fødselsdagsfest eller sommerfesten. Skal de være ekstra gode, så server dem lune.

Disse pølsehorn er lette, luftige, bløde og samtidig saftige – kan man sige det? Uanset. De smager fuldstændig forrygende! De er lavet med danskvand som gør ekstra dejen ekstra nem at arbejde med og birochedej er ikke brioche uden godt med smør i dejen. Smør røres til sidst for at nå den mest optimale pølsehornsdej.

Prøv også pølsehorn inspireret af karrywurst

Brioche pølsehorn

Brioche pølsehorn

Lækker opskrift på de bedste pølsehorn med briochedej.
4.86 fra 7 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 35 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Hævetid: 2 timer
Samlet tid: 3 timer
Antal pers.: 18 stk

Ingredienser

  • 400 ml danskvand stuetemperatur
  • 50 g gær
  • 4 spsk sukker
  • tsk salt
  • 3 æg
  • Ca. 900 g hvedemel + ekstra til bordet
  • 200 g smør koldt og skåret i tern
  • 450 g partypølser pølser uden skind – du kan dog også bruge din favorit pølse

Sådan gør du

  • Se gerne min nemme video lidt længere nede.
  • Ryk gær i mindre stykker og hæld danskvand over.
  • Del det ene æg i æggeblomme og hvide – hviden skal gemmes til senere.
  • Kom de to æg og æggeblommen i gærblandingen og rør det godt sammen.
  • Tilføj salt og sukker. Kom nu alt melet i.
  • Lad røremaskinen røre det til en dej og lad den herefter røre dejen i 7-10 minutter – dejen vil være ret fast.
  • Når maskinen har rørt godt i dejen, så tilføjes smør i klatter i mens maskinen fortsat kører rundt.
  • Når alt smør er rørt i og der ingen klumper smør er tilbage, så skal dejen have lov at hæve i 1 time.
  • Kom bagepapir på to bageplader.
  • Skær pølserne i halve.
  • Drys en smule mel på bordet og tag dejen ud – ælt den en smule.
  • Del dejen i 18 portioner. Hver portion dej rulles til en pølse i mellem hænderne og dejen vikles så om en halv pølse.
  • Kom 15 af pølsehornene på én bageplade og de sidste 3 på en anden.
  • Lad pølsehornene hæve i 1 time. Pensl så med æggehvide.
  • Tænd ovnen på 180 varmluft og bag pølsehornene i 22-25 minutter, eller indtil de har fået en flot gylden farve.
  • Velbekomme.

Noter

Pølsehornene er frysevenlige. Lad dem tø op og lun i ovnen eller airfryeren og så er de som nybagte. De kan dog også fint blot lunes i mikroovnen. 

Video

Tips til opskrift

Opskriften giver nok dej til 20 pølsehorn – eller 24 hvis du strækker dejen mere. Men pølsepakkerne sælges nu kun til 18 stk, så har du dej tilovers kan du lave 1-3 lækre boller af dejen også. Beregn 1-3 horn per person alt efter hvad de serveres sammen med eller ikke.

Pølsehornene er frysevenlige. Lad dem tø op og lun i ovnen eller airfryeren og så er de som nybagte. De kan dog også fint blot lunes i mikroovnen. 

Du kan også drysses dem med lidt sesamfrø før de bages – det smager så skønt.

Brioche pølsehorn

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

7 Kommentarer

  1. 5 stars
    Helt fantastisk dejlig dej. Tusind tak for du deler opskriften. Har i dag også brugt den, da jeg skulle lave brunsviger. ❤️ sender et billede til din facebook

    Svar
    • Ej, hvor fantastisk!

      Svar
  2. 5 stars
    Lækker opskrift, de var hurtigt spist. Vi synes måske der er lidt for meget brød omkring, så har denne gang lavet 24 pølsehorn ud af en portion. Dejen kan også formes til boller men g bruges til burgere… også rigtigt lækkert.
    Tip: I stedet for mel efter 1. hævning, så lidt olie på fingrene, det fungerer også fint

    Svar
    • Dejligt de smager! 😀

      Svar
  3. 4 stars
    Til de der også ælter med håndkraft. Bliv ved! Var selv ved at give op da det virkede som det rene smør at fedte rundt i. Men efter 10 min ændrede konsistensen sig og blev til en lækker smidig dej.
    Fik 24 flotte horn.

    Svar
    • Ej fantastisk (-:

      Svar
  4. 5 stars
    Så godkendt

    Svar
  5. 5 stars
    Mega lækre pølsehorn

    Svar
    • Tusind tak!

      Svar
4.86 from 7 votes (2 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering