Butterdejsfirkanter Med Ricotta, Flødeost Og Skinke

Butterdejsfirkanter Med Ricotta, Flødeost Og Skinke

De smager simpelthen så skønt! Hvis I kender mig eller har fulgt min blog længe, så ved I også, at jeg elsker at arbejde med butterdej 😀 Jeg havde noget ricotta i køleskabet, der skulle bruges. Så jeg gik i tænkeboks og det blev til disse lækre butterdejsfirkanter. De kan nydes varme, som en slags forret og så kan de nydes helt kolde. Når de er helt kolde, så holdes fyldet indeni og de er derfor nemme at have med på tur 🙂 Hvis de serveres varme, så skal de serveres med bestik 😉

24 hapsere
Du skal bruge:
2 plader fersk butterdej
1 let pisket æg
Sesam

250 gram ricotta
200 gram flødeost
1 hakket rødløg
Salt og peber
350 gram skinke
1 rød peberfrugt skåret i skiver.

 

Sådan laves de:

Vil du hellere se mig lave disse firkanter på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Rør ricotta, flødeost, rødløg, salt og peber sammen.

Kom en plade butterdej på en bageplade med bagepapir og smør ricottablandingen ud på. Lad dog 1 cm hele vejen rundt om kanten være fri for fyld – da det er her de to plader butterdej skal samles.

Drys skinken over og fordel herefter peberfrugsskiverne ovenpå.

Læg nu den anden plade butterdej over og tyk kanterne sammen med fingrerne og luk herefter med en gaffel hele vejen rundt.

Stik i toppen med en kniv eller gaffel rundt omkring.

Pensel toppen med æg og drys med sesam.

Bag den nu i ovnen i 25-30 minutter.

Lad den køle i 20 minutter før den skæres i 24 firkanter og serveres.

Skal den serveres kold vil jeg anbefale at lade den køle helt ned i køleskabet før den skæres i firkanter, så får du nogle pænere snit.

Velbekomme 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *