Kanelsnegle med chokolade smager himmelsk og så er de rigtig nemme at lave. Chokolade og kanel går utrolig godt sammen!
Servér de lune kanelsnegle med chokolade og glasur til kaffen en eftermiddag uanset om det er hverdag eller weekend. Du kan også bruge dem til kaffebordet til fødselsdagen, barnedåben eller hyggelige sammenkomster. Jeg elsker at have disse i fryseren og kunne tage én op, når jeg bliver lidt lækkersulten sidst på dagen.
Jeg bruger små chokoladeknapper, da det gør det nemt og så passer den mørke chokolade godt til dejen. Kanelmikset løber ikke ud, når de bages i ovnen, da mikset i mellem smør, sukker og kanel er tilpasset til hinanden, så fyldet ryger ikke ud på bagepladen.
Prøv også kanelsnegle med æblemost i dejen og flødeostecreme

Video
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- 400 ml danskvand stuetemperatur
- 3 æg det ene er til toppen!
- 1½ tsk salt
- 4 spsk sukker
- ca. 850 g hvedemel
- 150 g smør
- 250 g mørk chokolade – max 60% enten små knapper eller groft hakket chokolade fra plade
Fyld
- 120 g blødt smør
- 150 g sukker
- 5 tsk kanel
Glasur
- 4-5 dl flormelis
- vand
Sådan gør du
- Se gerne min nemme video lidt længere nede.
- Ryk gær i mindre stykker og hæld danskvand over. Hvis du laver dejen i hånden, så rør lige gæret ud i danskvandet.
- Kom 2 æg, salt og sukker i. Kom al melet i og lad røremaskinen røre dejen i 7-10 minutter før smør røres i i mindre tern.
- Når alt smør er rørt i og der ingen klumper smør er tilbage, så røres chokoladen i. Chokoladen skal kun lige røres i – ellers begynder det at smelte.
- Dejen skal nu have lov at hæve i 1 time.
- Kom bagepapir på 2 bageplader og gør kanelmisket klar.
- Kom det bløde smør få sekunder i mikroovnen, så det bliver endnu blødere – men ikke helt smeltet. Rør det sammen med sukker og kanel.
- Når dejen er færdig med at hæve, så drysses lidt mel på bordet og dejen æltes en smule. Rul dejen ud i cirka 50×70 cm og fordel fyldet på i små klatter og smør det forsigtigt ud.
- Rul dejen til en pølse og skær så ud i snegle – jeg bruger lidt sytråd.
- Fordel sneglene på de 2 bageplader. Giv dem nogle forsigtige tryk med flad hånd og lad dem så hæve i 1 time.
- Tænd ovnen på 180 varmluft og pensl sneglene med lidt letpisket æg.
- Bag begge plader snegle i ovnen i 20-25 minutter – jeg bytter rundt på pladerne efter 12-15 minutter, da min ovn ikke bager helt jævnt.
- Når de har en flot gylden farve, så tag dem ud og lad dem køle lidt. Rør en glasur på flormelis og lidt vand, indtil ønsket konsistens og pynt sneglene. Velbekomme.
Tips til opskriften
Opskriften giver 24 store flotte snegle, så beregn blot én snegl per person – men altså, er man virkelig lækkersulten og intet andet serveres, så kan nogle nok godt spise 2.
Jeg bruger små bagefaste chokoladeknapper fra Callebaut. Chokoladen behøver ikke være bagefast til sneglene, men jeg elsker looket de små stykker chokolade giver i dejen. Jeg pynter men glasur, men de smager også fantastisk med flødeosteglasur eller bare som de er uden topping.
Sneglene kan godt står på bordet i en pose eller lufttæt beholder på køkkenetbordet til dagen efter (ikke i køleskabet – det gør dejen tør), men sneglene er allerbedst hvis du lige giver dem 10-20 sekunder i mikroovnen, når de spises dagen efter – eller lunes forsigtigt i ovnen, hvis de alle skal serveres for gæster. Sneglene er også frysevenlige, så de er nemme at forberede i forvejen.

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.




0 kommentarer