Dild dip – en dip til chips og grøntsagsstave. Den er inspireret af det dipmix, som man kan købe i breve og blande med creme fraiche.
Jeg elsker en god dip til chips og den er perfekt til bordet, når man har en brætspilaften eller gæster på besøg.
Prøv også sour cream og purløg dip eller holiday dip til dine chips.
Dild dip
Ingredienser
Tørmix – Dild dipmix
- 1½ tsk tørret dild
- 1 tsk løgpulver
- ½ tsk sukker
- ½ tsk salt + lidt ekstra
Creme fraiche
- 2 dl creme fraiche 18%
Sådan gør du
- Rør alle tørmix ingredienserne sammen og så kan de bruges, når du ønsker en hjemmelavet dip.
- Eller rør alle ingredienser sammen med creme fraiche og så er dippen klar. Velbekomme.
Dild dip
Tørblandingen kan holde længe i en lufttæt beholder i et skab eller skuffe. Evt. mål din mængde af krydderier ved én portion og skriv mængden i teske’er på låget og så kan du herefter lave en stor portion mix. Så er der færdig mix klar til når du ønsker en lækker dipblanding til en omgang creme fraiche. Så nemt!

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.