Kog nudlerne og skyl dem herefter, så de køler ned.
Imens presses hvidløg og røres med maggi og chiliolie.
Skær agurk og gulerødder ud i små små stænger - se evt. video længere nede i indlægget.
Hak peanuts og forårsløg..
Vend nudlerne i saucen lavet af hvidløg, maggi og chiliolie.
Kom vand i et fad, som rispapiret kan være i.
Kom en plade rispapir i vandet og lad det være i i nogle sekunder - den skal ikke blive blød.
Lad pladen dryppe af og læg herefter på bordet.
Kom lidt af nudlerne, et par strimler agurk og gulerod, lidt forårsløg og peanuts på - se evt. video længere nede i indlægget.
Når rispapiret er blevet lidt blødere og mere fleksibelt, så er den tid til at lukke kanterne indover og herefter rulle rullen stramt - se gerne video længere nede.
Dette gentages, indtil du har brugt at fyldet. Du kan sagtens lave 2 på én gang, så der ikke skal ventes så ofte på at rispapiret kan foldes og rulles.
Når de alle er foldet, så er de klar til servering.
Velbekomme.