Tag stegen ud fra køl 30-45 miutter før den skal bruges, så den ikke er køleskabskold.
Tænd gasgrillen og lad den ramme 250 grader indirekte varme.
Tjek sværerne om de er skåret som de skal.
Kom et par cm vand i en pande og lad det komme op og koge.
Vend sværerne ned i det kogende vand og kog sværerne i et par minutter.
Tag herefter stegen op fra panden og dup sværerne tørre.
Drys godt med salt og timian over sværerne og giv også siderne lidt salt og timian.
Stik et stegetermometer i stegen - så sikrer du dig en lækker og saftig flæskesteg.
Kom stegen på grillen og luk låget.
Jeg gav min steg 30 minutter - til sværerne blev sprøde og skruede herefter ned på 180 grader og lod stegen få 30-40 minutter mere - indtil den fik en kernetemperatur på 61 og herefter blev den taget af.
Lad stegen hvile i 20 minutter og den vil stige til cirka 65 grader. Det bliver en så lækker og saftig steg.
Skær den ud og servér.
Velbekomme.
Noter
Bliver alt flæskestegen ikke spist, så kan den holde sig et par dage på køl - skær sværerne fra og gem. Sværerne kan komme i mikrovnen med køkkenrulle over og under - de vil efter noget tid puffe op og blive sprøde igen.