Go Back
+ servings
Oksekød med grønne bønner - opskrift på grønne bønner med oksekød - oksekød og grønne bønner opskrift
Udskriv
4.84 fra 6 stemmer

Oksekød og grønne bønner

Lækker og nem opskrift på oksekød i wok med grønnt bønner.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Flanksteak, Grønne Bønner, Wok
Køkken: Asiatisk, Fusion
Keyword: Oksekød i wok
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 flanksteak
  • salt
  • peber
  • 4 spsk majsstivelse
  • olie
  • 750 g grønne bønner frosne - friske kan dog også bruges (tilberedning er så her et par minutter kortere)
  • 1 løg
  • 10 fed hvidløg
  • 2 milde røde chilier
  • 1 dl vand
  • 5 spsk maggi en slags soya/smagsforstærker - tjek noter
  • 1 spsk sort soya jeg bruger orange label fra healthy boy brand - se noter
  • 1 spsk brun farin

Sådan gør du

  • Skær flanksteak i tynde strimler og vend med salt, peber og majsstivelse.
  • I en wok eller på en stor pande steges kødet med lidt olie - kødet skal ikke have ret lang tid. Kødet skal tilbage i retten senere, så det må endelig ikke få for meget.
  • Når kødet er færdigt, så tages det af wokken og de frosne bønner steges med lidt olie. De skal stege i 8-10 minutter før andet tilføjes og vendes i ny og næ.
  • Imens skæres løg i grove skiver og hvidløg og chili skæres i tynde strimler.
  • Kom løg i wokken til bønnerne og steg videre i nogle minutter - bønnerne skal have, indtil de er ved at være møre.
  • Kom hvidløg og chili i og steg i 1-2 minutter.
  • Kom så vand, maggi, sort soya og brun farin ved og kom kødet tilbage i.
  • Lad hele herligheden småboble lidt og smag saucen til - mangles der mere salt, så tilføjes blot mere maggi/soya.
  • Servér til ris eller nudler. Velbekomme.

Noter

En almindelig soya kan også bruges i stedet for maggi - men der skal måske bruges lidt mindre alt efter saltmængden i din soya. Fordi maggi også er en smagsforstærker, så brug da også gerne 1/4-½ bouillonterning i din ret.
Sort soya kan undlades - brug dog gerne ½-1 spsk ekstra brun farin. Farin er ikke en erstatning men er med til at give den sødme, som sort soya giver.