I en røreskål til en røremaskine kommes gær og danskvand i. Lad det stå i 1-2 minutter før æg, smør, salt og sukker røres i.
Kom begge meltyper i og lad røremaskinen røre i mikset i 5-7 minutter.
Lad dejen hæve med et viskestykke over i 1 time.
Imens laves kødsaucen og osten klares.
Hak løg og hvidløg og steg i en gryde sammen med lidt olie, oksekød, salt og peber.
Steg tomatpúre med og så i med passata, basilikum og oregano.
Lad saucen småsimre i 10 minutter og smag den så til med salt og peber. Tag gryden af varmen.
Riv cheddar og parmesan.
Tænd ovnen på 180 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
Kom lidt mel ud på bordet og ælt dejen en smule. Så skal den rulles ud, så den nogenlunde passer til størrelsen på bradepanden/bagepladen.
Kom dejen på bagepladen.
Forbag dejen i 5 minutter i ovnen og tag den herefter ud og fordel kødsaucen ovenpå, så majs og begge oste. Bag pizzaen i ovnen i cirka 20-25 minutter og så er den klar.
Velbekomme.
Noter
Pizzaen er frysevenlig og kan også fint holde sig nogle dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Når pizzaen skal spises, så skal den først tø op (hvis den har været frosset) og så kan den lunes i ovnen ved 180 varmluft, indtil midten er varm.