Go Back
+ servings
Kringle
Udskriv
4.86 fra 27 stemmer

Kringle

Opskrift på hjemmelavet kringle med remonce med marcipan.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid25 minutter
Hævetid2 timer
Samlet tid2 timer 40 minutter
Ret: Kringle
Køkken: Dansk
Keyword: Kage, Kringle, Marcipan
Antal: 8 personer

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • 130 ml danskvand stuetemperatur - det nemmeste er at veje 130 gram
  • 300 g hvedemel + mel til udrulning
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
  • 1 æg
  • 150 g koldt smør skåret i tern

Fyld

  • 100 g sukker
  • 150 g marcipan
  • 100 g blødt smør
  • 2 tsk vaniljepasta eller vaniljeekstrakt eller kornene fra én vaniljestang
  • 1 tsk kanel

Topping

  • 1 letpisket æg
  • Hasselnøddeflager Du bestemmer selv hvor mange - Jeg anbefaler mindst 35-40 gram
  • Perlesukker 2-3 spsk eller den mængde du selv ønsker

Sådan gør du

  • Rør mel, kardemomme, salt og sukker sammen.
  • Smuldre gær i en røreskål og tilføj danskvand - lad det stå et par minutter.
  • Tilføj æg og miks det godt, indtil gær er helt opløst.
  • Kom melmikset i.
  • Lad røremaskinen røre dejen i 7-10 minutter og tilføj herefter det kolde smør i mindre stykker og rør dejen, indtil smør er rørt helt ind i dejen - hjælp eventuelt på vej engang i mellem med en spatel langs siden hvis smørret kravler op ad kanten. Se evt. video længere nede i indlægget.
  • Dæk herefter skålen med et viskestykke og lad dejen hæve i en time.
  • Så skal fyldet laves.
  • Skær marcipan i små stykker - eller riv den.
  • Hvis dit smør ikke er helt blødt, så giv det nogle sekunder i mikroovnen - det gør ikke noget hvis en smule af det smelter lidt.
  • Rør marcipan, smør, sukker, kanel og vanilje godt sammen.
  • Når dejen er færdig med at hæve, så drysses lidt mel ud på bordet og dejen æltes med lidt mel, hvis den er for klisteret.
  • Rul så dejen ud så den passer med cirka størrelse af en bageplade - se evt. video længere nede i indlægget.
  • Fordel fyldet langs midten i en bredde på cirka 10 cm - men lad cirka 3-4 cm være fri for fyld i hver ende.
  • Fold kanten ind over fyldet (de 2 sider hvor der var 3-4 cm fri), så fyldet holdes inde og herefter foldes den ene side indover fyldet - børst evt. overskydende mel af dejen.
  • Nap lige dejen lidt sammen og fold herefter den sidste side over og nap langs kanten - se evt. video længere nede i indlægget.
  • Flyt kringlen over på en bageplade med bagepapir - den strækker sig gerne lidt når den rykkes, så jeg lægger min skråt så den kan være der.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Lad kringlen hæve i yderligere en time og pensel den herefter forsigtigt med æg - pas på med ikke at trykke for hårdt så kringlen falder sammen.
  • Drys med perlesukker og hasselnøddeflager.
  • Bag kringlen i cirka 25 minutter - den skal være god mørk gylden - se evt. video længere nede i indlægget.
  • Lad kringlen køle i en halv times tid før den skæres og serveres.
  • Velbekomme.

Noter

Kringlen er frysevenlig og kan også fint holde sig et par dage i en pose eller lufttæt beholder på køkkenbordet.