Pulled Kyllingeburger

Pulled Kyllingeburger

Der var en hel kylling i fryseren, og jeg savnede en burger. Så det blev til pulled chicken burger! Saftig og rigtig lækker. Den er nem at lave, den passer bare sig selv i ovnen.

4 personer
Opskrift:
1,2 kg helkylling
1 spsk paprika
½ spsk cayennepeber
½ spsk friskkværnet peber
1 spsk salt
40 g brun farin
20 g sukker

4 burgerboller
Det salat fyld du har lyst til

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 100 grader alm ovn.

Bland krydderierne, farin og sukker sammen. Gnub hele kyllingen ind i krydderiblandingen, kom også ind under skindet på kyllingen. Når hele krydderiblandingen er brugt og du har fået det ud over hele kylling, skal den i et ovnfast fad og ind i ovnen. Lad den hygge sig i 4 , timer og skru så op på 200 grader i 15-20 minutter til den begynder at få lidt farve.

Når kyllingen er færdig begynder du at rykke stykker at kyllingen. Få alt kødet af og få rykket det fra hinanden til små stykker, husk at fjerne skinnet da det ikke er godt. I fadet skulle der gerne ligge noget saft fra kyllingen blandet med krydderierne. Tag 5-10 spsk af dette alt efter hvor saftig du vil have blandingen. Rør godt rundt.

Forbered salaten og burgerbollerne, saml burgerne og spis!

Velbekomme!

IMG_1252 IMG_1257

IMG_1256



2 thoughts on “Pulled Kyllingeburger”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *