Pommes Anna

Pommes Anna

Pommes anna smager fantastisk. Denne udgave er med timian, som giver dem en skøn smag. De pandesteges for sprød kant.

Jeg elsker kartofler i lag – også kaldet pommes anna. Min udgave skiller sig dog lidt ud fra den klassiske, da jeg steger mine pommes anna i klaret smør og olie – i stedet for at bage dem i ovnen. De smager så meget bedre på denne måde!

Pommes Anna - Den Bedste Opskrift På Pommes Anna
Udskriv Pin Opskriften
4.39 fra 13 stemmer

Pommes Anna – Den Bedste Opskrift På Pommes Anna

Pommes anna med lidt timian. De smager fantastisk. 
Ret Pommes Anna
Køkken Fransk
Keyword Kartofler, Timian
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 40 minutter
Samlet tid 1 time 55 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kom bagepapir i et 19 x 38 cm fad eller et nogenlunde tilsvarende størrelse fad. 
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 
  • Smelt de 100 g smør i en gryde.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 1 mm tykke skiver (brug et mandolinjern, så går det hurtigt og nemt, men pas på fingrene).
  • Dæk bunden af fadet med et lag kartofler og pensel en smule smør på og drys med salt, peber og lidt timian.
  • Kom nu et nyt lag kartofler på og pensel med smør. 
  • Endnu et nyt lag kartofler, pensel med smør og drys med lidt salt og peber. 
  • Så et nyt lag kartofler og pensel med smør.
  • Endnu et lag kartofler, pensel med smør og drys med lidt salt, peber og timian. 
  • Dette gentages, indtil fadet er fyldt. Kom smør på hvert lag, salt og peber på hvert andet lag og timian på hvert 4. lag.
  • Når toppen af fadet er nået så pensles toppen med det sidste smør og drysses med salt, peber og timian.
  • Kom et stykke bagepapir på toppen og stil et fad ovenpå, så kartoffelagene bliver presset sammen. 
  • Nu skal kartoflerne bage i ovnen i ca. halvanden time eller, indtil en kødnål kan stikkes igennem uden modstand. 
  • Stil nu fadet med kartofler i køleskabet, stadig i pres af det andet fad, og lad det stå i køleskabet i 12-24 timer. 
  • Herefter kan hele portionen af kartofler tages op (eller vendes ud) af fadet.
  • Skær kanterne af og skær så 12 stykker.
  • Smelt smør i en gryde og kom det klaret smør op i en stor pande (lad vallen, det hvide, blive tilbage i gryden). 
  • Tilføj tilsvarende mængde olie i panden og varm godt op.
  • Steg nu kartoffelstykkerne i det varme olie og smør, indtil de er gyldne og sprøde på alle 6 sider – steg 6 pommes anna ad gangen. 
  • Når de alle er gyldne og stegte, så er de klar til servering. 
  • Velbekomme. 

Noter

Du kan også sagtens lave en større eller mindre portion pommes anna. Du skal bare huske at bruge et større eller mindre fad. 
Det er vigtigt at der kommer højde og en masse lag i disse pommes anna. 
Kom ikke salt, peber og timian på alle lag, da der så er stor sandsylighed for at dine pommes anna bliver for salt og krydret. 
Du kan bage dine pommes anna, når de er skåret i stedet for at stege dem. 

Pommes anna

Pommes anna er super tilbehør til f.eks. en lækker bøf eller en god gryderet. Brug pommes anna i stedet for de ovnbagte kartofler, de kogte kartofler, bagekartoflen… you name it! Imponér dine gæster med sprøde pommes anna.

Hvis ikke alle stykker bliver spist, så kan de gemmes i køleskabet i en lufttæt beholder og lunes i ovnen, indtil de er sprøde igen.

Du kan lave dem bare med salt og peber eller du kan bruge andre krydderurter.

Husk altid at tænke på hvor meget salt, peber og evt. krydderurter du tilføjer, fordi det kommer i flere lag.

Prøv dem til en lækker oksecuvette med sød sennep.

Jeg steger dem i halv smør og halv olie for bedste smag.

Sådan laves pommes anna

Pommes Anna - Den Bedste Opskrift På Pommes Anna

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Pommes Anna - Den Bedste Opskrift På Pommes Anna


2 thoughts on “Pommes Anna”

  • Hej Julia

    Tak for alle din skønne opskrifter – det er en fornøjelse at følge med.

    Hvis de udskårne pommes Anna skal bages i ovnes i stedet for at stege dem, hvor længe tænker du så de skal have og hvor mange grader?

    Go’ weekend.

    Hilsen
    Helle

    • Tusind tak Helle! Jeg har desværre ingen erfaring med det, da jeg synes de bliver bedst på panden. Men jeg gætter på 180-200 grader varmluft i 15-20 minutter eller indtil gyldne. God weekend 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *