Pastaret med kylling og peberfrugt

Pastaret med kylling og peberfrugt er en nem og hurtig aftensmad, som de fleste vil elske. Kyllingen krydres lige før den er færdig og disse krydderier giver smagen i saucen. Nemt og godt.

Pasta med krydret kylling

Kyllingen steges med salt og peber og når den er ved at være færdig, så drysses paprika, oregano og chili på – men andre krydderier kan også bruges. Jeg bruger lidt peberfrugt og løg i, men broccoli i små buketter vil også være rigtig lækkert.

Prøv også pastaret med lasagneplader eller spaghetti i flødesauce

Pastaret med kylling og peberfrugt

Pastaret med kylling, pasta og peberfrugt

Nem pastaret med kylling og peberfrugt.
Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

Kylling

  • 4 kyllingoverlår – udbenet
  • salt
  • peber
  • olie
  • tsk paprika ikke røget
  • 2 tsk oregano
  • ½ tsk chilipulver kan undlades

Sauce

  • 1 løg
  • 1 peberfrugt
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 2 spsk koncentreret tomatpuré
  • 250 ml fløde
  • 1 dl pastavand
  • salt
  • peber

Andet

  • 300 g pasta
  • purløg til servering – kan undlades

Sådan gør du

  • Se evt. min nemme video lidt længere nede.
  • Kog pastaen efter pakkens anvisning – husk at gemme lidt pastavand.
  • Steg kylling på en pande med salt, peber og olie. 1 minut før kylling er færdig, så drysses paprika, oregano og chili over og det steges med. Lad kyllingen hvile.
  • Imens kylling steger, så hakkes løg og peberfrugt.
  • På panden, hvor kyllingen blev stegt, steges løg og peberfrugt – tilføj lidt mere olie, hvis der er behov for det.
  • Når løg og peberfrugt er blevet en smule bløde, så steges tomatpuré med. Så røres bouillonterning, fløde og pastavand i. Lad mikset simre et par minutter.
  • Imens saucen simrer, så skæres kylling i strimler.
  • Vend kylling i saucen og smag saucen godt til med salt og peber. Vend pastaen i. Servér retten med lidt purløg på toppen. Velbekomme.

Noter

Du kan også bruge kyllingebryst – brug da 2 stk og halvér dem, så du har 4 tynde stykker kylling og pas på ikke at tilberede dem for længe.
Retten kan gemmes 3-4 dage i køleskabet og lunes før servering – den smager dog også fint kold.

Video

Tips til opskriften

Du kan også bruge kyllingebryst – brug da 2 stk og halvér dem, så du har 4 tynde stykker kylling og pas på ikke at tilberede dem for længe.

Retten kan gemmes 3-4 dage i køleskabet og lunes før servering – den smager dog også fint kold.

Pastaret med kylling

Hvordan kan man gøre retten anderledes? Hvis du er glad for retten, men ønsker den i andre versioner, så kan du f.eks. drysse kyllingen med tacokrydderi i stede for de andre krydderier, når kyllingen er på panden. Det giver saucen en helt anden smag.

Ønkses retten lidt mere frisk, så kan du smage til med citronsaft.

Pastaret med kylling og peberfrugt

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering