Pariserkager er sprøde småkager bagt med royal icing og hasselnøddeflager. De smager himmelsk og jeg anbefaler altid at lave dobbelt portion.

Pariserkager er verdens bedste småkageopskrift. Min oldemor var den eneste i familien, som lavede dem og vi elskede dem alle. Uanset hvor mætte vi var, når kaffen og kagerne kom på bordet, så var der altid plads til mere end en pariserkage.

Prøv også lækre sprøde havregrynskager med chokolade.

Pariserkager
Udskriv Pin Opskriften
4.55 fra 24 stemmer

Pariserkager

Min oldemors pariserkager. Mængden af småkager afhænger af hvor små eller store du laver dem. Jeg har lavet dobbelt portion i denne opskrift, da de er så gode.
Ret Pariserkager
Køkken Dansk
Keyword Hasselnødder
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 9 minutter
Samlet tid 39 minutter
Antal 150 stk

Ingredienser

Topping

  • 5 æggehvider
  • 700-900 g flormelis
  • 160 g hasselnøddeflager se noter

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft og kom bagepapir på 3 bageplader.
  • Kom mel, sukker, salt, æggebommer og smør i mindre stykker i en røremaskine.
  • Lad maskinen røre, indtil du har en lækker fast dej, som holder formen, når du trykker på den. Pas på ikke at overmikse – se evt. video længere nede i indlægget.
  • I mens maskinen rører dejen, så rører du royal icing (glasur) til kagerne. Æggehviderne skal røres med flormelis. Alt efter hvor store dine æggehvider er, så vil mængden af flormelis ændre sig.
  • Du skal ramme en konsistens på en arbejdsglasur. Den må ikke løbe, men skal heller ikke være så tyk, at den ikke kan smøres tyndt ud – se gerne video længere nede i indlægget for konsistens.
  • Del dejen i 6 portioner – så er det nemmere at rulle dejen tyndt ud.
  • I mellem 2 stykker bagepapir rulles den første portion dej ud til MAX 2 mm tykkelse.
  • Smør dejen med et tyndt lag glasur og i mens glasuren stadig er våd, så skæres dejen ud som du vil skære til klejner i ruder, men uden snittet i midten. Du kan dog også skære firkanter – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Alle de pæne ruder eller firkanter drysses med hasselnøddeflager i midten.
  • Brug nu en metal spatel til at flytte kagerne over på bagepladerne én ad gangen.
  • Også alle de grimme endestykker – de smager alt for godt til at smide ud!
  • Bag nu én plade ad gangen i ovnen (også selvom det er varmluft) i cirka 12-14 minutter eller, indtil de er gode gyldne. Bunden skal være gylden eller bliver den ikke sprød, når den er afkølet – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Lad dem køle på bagepladen et par minutter før de flyttes over på et bord med bagepapir for at køle helt af. Gentag så hele processen igen og igen, indtil du har masser af pariserkager.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Det tager lang tid at snitte hasselnødder i flager (og pas på nallerne). Hvis du ikke vil bruge tid på det, så kan de købes i flager i butikkerne, de koster bare noget mere end hele hasselnødder. Flager er et must på disse småkager, så ikke noget med at hakke dem.

Pariserkager

Jeg har siden opskriften blev udgivet ændret på bagetemperaturen, så i videoen siges der 190, men jeg er begyndt at bruge 170 i stedet for.

De kan holde et par uger i en lufttæt kagedåse eller bøtte. Det er dog vigtigt at småkager bages helt sprøde og godt gyldne, da de ellers ikke kan holde sig sprøde i kagedåsen.

Jeg skærer i ruder, som når man laver klejner. Men du kan også skære firkanter. Jeg anbefaler ikke at udstikke dem, da det giver lidt mere spild og det er sværere at arbejde med.

Husk at bage alle de “grimme” stykker også, de smager for godt til at lade dem gå til spilde.

Antallet af småkager og bagetid kommer an på hvor store eller små du laver dem. Det er vigtigt at dejen rulles rigtigt tynd, da glasuren ellers bliver hurtigere færdig en selve småkagen.

Dejen skal rulles i mellem bagepapir eller andet og ikke på bordet. Den er ret porøs og resultatet bliver bedst på den måde. Jeg bruger en metal spatel til at flytte småkagerne på bageplader, da den er tynd og nemmere at få ind under uden at ødelægge kagerne.

Sådan Laves Pariserkagerne

Pariserkager

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Pariserkager