Chicken korma er en lækker indisk klassisker. Denne kylling korma er serveret med hjemmelavet naan, raita og ris.
Jeg elsker chicken korma. Den cremede og lækre sauce som mandler og græsk yoghurt giver er et stort hit herhjemme. Dette er min bedste opskrift på chicken korma. Foruden butter chicken så er chicken korma eller kylling korma en af mine favoritter i det indiske køkken. Retten smager himmelsk og den har et dejligt kick uden at være for stærk.
Korma chicken kan sagtens serveres bare til ris, kartofler eller pasta, men den er ekstra god, hvis der også er naan til (det kan også være købt naan/fladbrød) og en lækker kold raita til.
Prøv også butter chicken.
Chicken Korma
Ingredienser
- 750 g udbenet kyllingoverlår købes udbenet
- 2½ spsk tomatpasta også kaldet koncentreret tomatpuré
- 2×1 cm ingefær
- 2 fed hvidløg
- 60 g mandler
- 2½ tsk garam masala
- 1 tsk paprika ikke røget
- 1 tsk spidskommen
- ½ tsk salt + ekstra
- 1 tsk gurkemeje
- ½ tsk cayennepeber
- 2 dl græsk yoghurt 10%
- 1 løg
- 30 g smør
- 2 spsk olie
- 150 ml fløde
Sådan gør du
- Kom 1 dl græsk yoghurt, mandler, tomatpasta, ingefær, hvidløg, garam masala, paprika, spidskommen, salt, gurkemeje og cayennepeber i en minihakker og kør, indtil du har en lækker cremet pasta – se evt. video længere nede i indlægget.
- Skær kyllingen i mundrettestykker.
- Kom kylling, pastaen og den sidste dl græskyoghurt i en pose og sørg for det hele er blandet godt.
- Kom posen på køl i 2-3 timer.
- Hak løget.
- Kom smør og olie på en pande og steg løget, indtil det får lidt farve.
- Tilføj hele kyllingemikset og steg, indtil kyllingen er tilberedt.
- Tilføj fløde og lad saucen komme op og simre.
- Smag til med salt og så er retten klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Chicken Korma
Retten er frysevenlig og kan også sagtens holde 3-4 dage på køl i lufttæt beholder. Den vil miste en lille smule kick efter frys, men den er simpelthen så proppet med lækker smag at det ikke gør noget.
Du kan finde min opskrift på naan og raita her.
Når retten lunes igen, så gør det langsomt i en gryde.
Jeg bruger udbenet kyllingelår, da det egner sig bedst til retten – man kan dog udskifte med kyllingebryst, men kan du finde udbenet kyllingelår, så brug endelig det.
Sådan laves chicken korma

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.