Go Back
+ servings
Grillede Spareribs Med BBQ Sauce
Udskriv
5 fra 8 stemmer

Grillede Spareribs Med BBQ Sauce

Lækre grillede spareribs med hjemmelavet BBQ sauce. Jeg lavede 2 store ribben, men der er nok BBQ sauce til 3-4, hvis det er min opskrift på sauce der bruges.
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid1 time 50 minutter
Samlet tid1 time 55 minutter
Ret: Spareribs
Køkken: Amerikansk
Keyword: BBQ sauce, Spareribs
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 store ribben jeg brugte nogle med en del kød på - de vejede cirka 850-900 gram per styk.
  • BBQ sauce hjemmelavet - jeg brugte cirka 2/3 af portionen af sauce
  • Vand
  • Bouillonterninger
  • Salt

Sådan gør du

  • Fjern hinden fra ribbenene - se evt. video længere nede i indlægget.
  • Kom ribbenene i en gryde og dæk dem med vand og tilføj nogle bouillonterninger samt en smule salt - jeg brugte grøntsag og kom 3 terninger i til 4 liter vand.
  • Ribbenene skal koge i 1½ timer - i hvert fald den størrelse ribben jeg brugte. Er der ikke helt så meget kød på, så kan der skæres lidt af kogetiden.
  • Når de er kogt færdige, så tages de op og duppes tørre.
  • Smør dem med lidt BBQ sauce underneden og herefter et godt lag BBQ sauce ovenpå.
  • De skal nu på midten af grillen - jeg havde den miderste ud af 3 brændere slukket - så de fik indirekte varme.
  • Så jeg har tændt de to andre brændere på fuld blus - min grill kom op på 230-250 grader, når låget var lukket i nogle minutter.
  • Mine spareribs fik 20 minutter i alt - og jeg tilføjede mere BBQ sauce på toppen et par gange - men de sidste 5 minutter rørte jeg ikke mere ved dem og lod dem få farve.
  • Lad spareribs køle i nogle minutter før de serveres.
  • Velbekomme.

Noter

Tiden på grillen er vejledende, da det kommer an på temperatur. Disse spareribs kan også laves i ovnen - jeg anbefaler omkring de 220 varmluft og hold godt øje med dem, da ovnen holder bedre varme end grill, så i ovnen kan 20 minutter måske være lige i overkanten.