Skrab kornene ud af vaniljestængerne og rør i sukkeret.
Smuldre gær i en røreskål og tilføj danskvand.
Lad det stå i 1 minut før sukker, vanilje, salt og æg røres i - rør godt, så gær opløses.
Tilføj mel og lad røremaskinen ælte mikset til en dej og lad dejen køre på maskinen i cirka 7 minutter.
Så tilføjes det kolde smør i tern, imens maskinen kører.
Når alt smør er rørt i og ikke kan ses i dejen, så stoppes maskinen og dejen stilles til at hæve i en time med et viskestykke over skålen.
Herefter kommes bagepapir ud på den dybe bageplade og dejen tages ud på bagepladen.
Brug evt. lidt olie på hænderne (raps eller solsikke) til at trykke/presse dejen ud og gøre det godt flad - se gerne video længere nede i indlægget.
Den kan ikke trykkes helt ud til kanterne - kom viskestykke over og lad dejen hæve i yderligere 40 minutter.
Imens tændes ovnen på 180 grader varmluft.
Smelt smør til topping i en gryde og tag gryden af varmen og rør farinen i.
Til at starte med vil smør ligge sig ovenpå, men efterhånden som der røres godt vil de to ting mikset helt sammen - se evt. video længere nede.
Kom lidt olie på fingrene og pres nogle gode mærker ned i dejen - men uden at trykke helt igennem.
Kom alt fyldet ovenpå og bag nu brunsvigeren i cirka 25 minutter.
Så skal den køle af i en halv times tid og så er den klar til servering.
Velbekomme.