Kog dem i usaltet vand, indtil de er "flurry" og færdige.
Hæld dem i en si og giv dem gerne nogle få hårde ryst, så de bliver nubrede udenpå - det gør dem ekstra sprøde, når de steges - se evt. video længere nede. Lad dem dryppe af et par minutter.
Smelt smør langsomt i en gryde, så vallen (det hvide) lægger sig i bunden.
Kom det klarede smør (det kaldes det smeltede smør uden vallen) på en stor pande og lad vallen blive tilbage i gryden.
Tilføj også olien.
Steg kartoflerne i olie/smørmikset ved god varme, så de bliver gode gyldne og sprøde hele vejen rundt - det tager lidt tid. Ha' en tallerken klar med køkkenrulle.
Når de er gode gyldne (se evt. video længere nede), så flyttes de over på køkkenrullen og drysses med salt.
Imens kartoflerne steges, så laves fetacremen.
Hak hvidløgene groft og kom i en minihakker med feta, fløde, salt og peber og blend, indtil du har en lækker fetacreme - åben evt. hakkeren en gang i mellem (slukket) for at hjælpe mikset lidt på vej ved at trykke mikset ned fra kanten med en ske.
Smag den færdige creme til med salt og peber, hvis den mangler.
Rist pinjekernerne på en tør pande, indtil de er gyldne.
Hak rødløg meget fint og hak også persillen.
Kom den ønskede mængde fetacreme på en tallerken eller fad og fordel kartoflerne ovenpå. Se evt. video længere nede i indlægget.
Drys med pinjekerner, rødløg og persille og top til sidst af med den ønskede mængde chiliolie.
Så er retten klar til servering.
Velbekomme.
Noter
Retten er bedst serveret med det samme, så kartoflerne er sprøde. Fetacremen kan dog sagtens laves dagen før.