Go Back
+ servings
Hvid Pizza Med Svampe
Udskriv
5 fra 8 stemmer

Hvid Pizza Med Svampe

Opskrift på lækker pizza med svampe.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid20 minutter
Hævetid før brug3 timer
Samlet tid3 timer 40 minutter
Ret: Pizza
Køkken: Fusion, Italiensk
Antal: 4 stk

Ingredienser

Pizzadej

  • 5 g gær
  • 500 g lunken vand
  • 4 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 800 g tipo 00
  • 1 spsk olie raps eller solsikke
  • Durummel til formning af pizza – det tørrer ikke dejen ud

Topping

Pesto

Sådan gør du

  • Kom gær og lunken vand i en røreskål og lad det stå i et par minutter.
  • Tilføj salt og sukker og rør det hele godt sammen.
  • Kom alt tipo 00 i og lad røremaskinen røre i 2 minutter før olien tilføjes.
  • Lad røremaskinen ælte dejen i 10-15 minutter.
  • Kom dejen ud på bordet og så skal den strammes op. Den strammes op ved at bruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv hele vejen rundt, så du efter nogle omgang har en glat og rund dej (se evt. video længere nede i indlægget).
  • Kom dejen i en stor nok lufttæt beholder, så dejen har plads til at hæve – dejen skal cirka fylde 1/3 – eller mindre så der er plads nok.
  • Dejen skal på køl i mindst 24 timer, men den er bedst efter 48 og gerne 72 timer.
  • På dagen dejen skal bruges tages den ud 2-3 timer før, deles i 4 og hver portion strammes op igen og lægges på bordpladen med godt mellemrum og dækkes forsigtigt med film – så de ikke tørrer ud (se evt. noter længere nede i indlægget). Lad dem hæve ude på køkkenbordet.
  • 1 time før de skal laves, så tændes ovnen på mindst 250 grader varmluft med en pizzasten eller bagestål – gerne endnu højere hvis din ovn kan. Jeg har min på 270 varmluft.
  • Så skal pestoen laves.
  • Rist pinjekernerne på en tør pande, indtil de er gyldne og lad dem køle af.
  • Kom pinjekerner, persille, hvidløg, olie, lidt salt og lidt citronsaft i en minihakker og kør i 5-10 sekunder.
  • Tilføj parmesan i mindre stykker og kør igen, indtil ønsket konsistens.
  • Smag pestoen til med salt og mere citron – den kan trække en del citronsaft.
  • Skær svampene i skiver og steg dem lidt på en pande med lidt olie til de får lidt farve på hver side - steg dem af flere omgange, så de kun ligger i ét lag.
  • Riv vesterhavsosten og snit rødløget og gør friske blade timian klar (ryk dem fra stilkene)
  • Fjern forsigtigt filmen fra dejportionerne. Drys lidt durummel ud på bordet og drys lidt durummel ved siden af den portion dej du skal bruge.
  • Med en dejskraber skubbes melet ind under dejen i små hug, så dejskraberen til sidst er helt indenunder og dejen kan løftes fra bordet og over på det drysset durummel.
  • Drys durummel ovenpå dejen, så der ikke er noget der klistrer.
  • Med fingrene trykkes luften i dejen ud mod kanten – lav ½-1 cm kant (se evt. video længere nede i indlægget.
  • Husk altid at drysse med lidt durum, hvis dejen virker klistret – den må endelig ikke hænge fast i bordet.
  • Med hænderne strækkes dejen herefter på bordet i en cirkelbevægelse, så du får en tyndere og breddere pizzadej – se evt. videoen længere nede i indlægget.
  • Fordel 1/4 af creme fraichen ud på i mindre portioner - se evt. video længere nede i indlægget.
  • Fordel 1/4 af vesterhavsosten ovenpå.
  • Så nogle skiver svampe og rødløg.
  • Så salt og peber og timian.
  • Med en pizzaspade flyttes pizzaen ind i ovnen og pizzaen skal nu bage i cirka 4-5 minutter eller, indtil gylden kant. Imens kan den næste pizza formes og toppes med fyld, så den er klar.
  • Når de første 2 pizzaer er bagt, så lad stenen/stålet varme op i 5 minutter før de sidste 2 pizzaer bages.
  • Når alle pizzaer er klar, så serveres de med pesto ovenpå.
  • Velbekomme.

Noter

De færdige pizzaer kan holde sig 3-4 dage på køl og lunes i enten ovnen på 180 grader varmluft i 7-10 minutter eller på en tør pande med låg – så har du en lille ovn, indtil bunden er sprød.
Pizzaerne kan også fryses.