Kom æggesnaps, toffifee, mælk og fløde i en gryde.
Varm mikset langsomt op under konstant omrøring. Mikset skal ramme 82 grader og gør det gerne over 10-15 minutter (se evt. video længere nede for tips til legering).
Når mikset rammer 82 grader, så forsøg gerne at holde mikset omkring de 80-82 i 1-2 minutter før mikset hældes i en bøtte og stilles på køl i 4 timer.
Kør den kolde ismasse på ismaskine, indtil en lækker tyk softice.
Imens isen kører på maskine, så ristes hasselnødder i ovnen på 175 grader varmluft i cirka 10-15 minutter, indtil de er gode gyldne og skallen er flækket.
Kom hasselnødderne i et viskestykke og gnub skallen af.
Hak hasselnødder.
Lun nutella i 15 sekunder i mikroovnen, så den bliver lidt mere flydende - men den må ikke være varm.
Kom 1/3 af isen i en bøtte og fordel 1/3 af nødderne og nutella ovenpå, så is, nødder og nutella igen og til sidst det sidste is, nutella og nødder - du kan også pynte med ekstra toffifee.
Kom isen på frys i et par timer, så den kan sætte sig helt og så er den klar til servering.