Go Back
+ servings
Calzone Spaghetti Bolognese
Udskriv
4.67 fra 12 stemmer

Calzone Spaghetti Bolognese

Lækker hjemmelavet calzone med spaghetti bolognese. Der er til 4 store calzone nok til 6-8 personer. Dejen skal hæve i mindst 24 timer, men gerne 72 timer.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid40 minutter
Samlet tid1 time 10 minutter
Ret: Calzone
Køkken: Dansk, Fusion, Italiensk
Keyword: Calzone, Spaghetti Bolognese
Antal: 4 stk

Ingredienser

Pizzadej

  • 5 g gær
  • 500 g lunken vand
  • 1 spsk sukker
  • 4 tsk salt
  • 800 g tipo 00
  • 1 spsk olie solsikke eller raps
  • Durummel til at forme og strække dejen i - melet tørrer ikke dejen ud

Fyld

Sådan gør du

  • Kom gær og lunken vand i en røreskål og lad det stå i et par minutter.
  • Tilføj salt og sukker og rør det hele godt sammen.
  • Kom alt tipo 00 i og lad røremaskinen røre i 2 minutter før olien tilføjes.
  • Lad røremaskinen ælte dejen i 10-15 minutter.
  • Kom dejen ud på bordet og så skal den strammes op. Den strammes op ved at bruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv hele vejen rundt, så du efter nogle omgang har en glat og rund dej.
  • Kom dejen i en stor nok lufttæt beholder, så dejen har plads til at hæve - dejen skal cirka fylde 1/3.
  • Dejen skal på køl i mindst 24 timer, men den er bedst efter 48 og gerne 72 timer.
  • På dagen dejen skal bruges tages den ud 3-4 timer før, deles i 4 og hver portion strammes op igen og kommes på en plade og dækkes forsigtigt med film - så de ikke tørrer ud. Lad dem hæve ude.
  • 1 time før de skal laves, så tændes ovnen på mindst 250 grader varmluft med en pizzasten eller bagestål - gerne endnu højere hvis din ovn kan.
  • I mens koges spaghetti, skyl den færdigkogte spaghetti og lad den dryppe af.
  • Hak løg og hvidløg og steg i en gryde med lidt olie.
  • Efter 1-2 minutter, så tilføjes oksekød med lidt salt og peber.
  • Når oksekødet er ved at være færdig, tilføjes tomatpasta og det hele steges lidt mere.
  • Tilføj passata, sukker, oregano og basilikum og lad det komme op og simre.
  • Smag mikset til med salt og peber.
  • Tag kødsaucen af varmen.
  • Vend kødsaucen i spaghettien.
  • Kom lidt durummel ud på bordet og ha' en portion klar på bordet til at drysse med.
  • Tag med en dejskaber en portion dej - så forsigtigt som muligt for ikke at ødelægge alle luftboblerne.
  • Kom dejen på bordet og drys med lidt durummel.
  • Med fingrene trykkes luften fra midten forsigtigt ud mod kanten - lav ½-1 cm kant.
  • Husk altid at drysse med lidt durum, hvis dejen virker klistret - den må endelig ikke hænge fast i bordet.
  • Med hænderne strækkes dejen herefter på bordet i en cirkelbevægelse, så du får en tyndere og breddere pizzadej.
  • Fordel 1/4 af spaghettimikset i en lang stibe og top med mozzarella og riv parmesan over.
  • Træk dejen forsigtigt over, så kanten kan trykkes sammen over fyldet.
  • Med en pizzaspade flyttes calzonen ind i ovnen og den skal nu bage, indtil den er god gylden - det tog cirka 10 minutter i min ovn (270 varmluft på pizzastål).
  • Gentag hele processen, så du har 4 lækre calzone.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Calzonerne kan holde 3-4 dage på køl og lunes i ovnen og de er frysevenlige.