Go Back
+ servings
Pariserkager
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Pariserkager

Min oldemors pariserkager. Mængden af småkager afhænger af hvor små eller store du laver dem. Jeg har lavet dobbelt portion i denne opskrift, da de er så gode.
Forb. tid30 min
Tilb. tid9 min
Samlet tid39 min
Ret: Pariserkager
Køkken: Dansk
Keyword: Hasselnødder
Antal: 150 stk

Ingredienser

Topping

  • 5 æggehvider
  • 700-900 g flormelis
  • 160 g hasselnøddeflager se noter

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft og kom bagepapir på 3 bageplader.
  • Kom mel, sukker, salt, æggebommer og smør i mindre stykker i en røremaskine.
  • Lad maskinen røre, indtil du har en lækker fast dej, som holder formen, når du trykker på den. Pas på ikke at overmikse.
  • I mens maskinen rører dejen, så rører du royal icing (glasur) til kagerne. Æggehviderne skal røres med flormelis. Alt efter hvor store dine æggehvider er, så vil mængden af flormelis ændre sig.
  • Du skal ramme en konsistens på en arbejdsglasur. Den må ikke løbe, men skal heller ikke være så tyk, at den ikke kan smøres tyndt ud.
  • Del dejen i 6 portioner - så er det nemmere at rulle dejen tyndt ud.
  • I mellem 2 stykker bagepapir rulles den første portion dej ud til MAX 2 mm tykkelse.
  • Smør dejen med et tyndt lag glasur og i mens glasuren stadig er våd, så skæres dejen ud som du vil skære til klejner i ruder, men uden snittet i midten. Du kan dog også skære firkanter.
  • Alle de pæne ruder eller firkanter drysses med hasselnøddeflager i midten.
  • Brug nu en metal spatel til at flytte kagerne over på bagepladerne én ad gangen.
  • Også alle de grimme endestykker - de smager alt for godt til at smide ud!
  • Bag nu én plade ad gangen i ovnen (også selvom det er varmluft) i cirka 8-10 minutter eller, indtil de er gode gyldne. Bunden skal være gylden eller bliver den ikke sprød, når den er afkølet.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Det tager lang tid at snitte hasselnødder i flager (og pas på nallerne). Hvis du ikke vil bruge tid på det, så kan de købes i flager i butikkerne, de koster bare noget mere end hele hasselnødder. Flager er et must på disse småkager, så ikke noget med at hakke dem.