Tænd ovnen på 160 grader varmluft eller 180 alm ovn.
Kør bananerne i en minihakket, indtil det er en grød
Pisk sukker og smør sammen.
Kom æg, banangrød, kanel og bagepulver i og rør det godt sammen.
Rør melet i.
Til sidst skal den mørke chokolade i. Jeg bruger god kvalitets chokoladeknapper, men du kan også sagtens hakke en plade chokolade groft.
Kom bagepapir i en brødform og hæld dejen i.
Kagen skal have i mellem 50 og 60 minutter – det kommer helt an på hvordan din ovn den bager og hvor stor din form er. Tjek den med en tandstik eller kniv i ny og næ, når der ikke kommer dej med op, når der stikkes, så er den færdig.
Lad kagen køle i 2 timer før du laver en glasur af flormelis, kakao og vand og kommer på (se noter).
Når glasuren er på, så er kagen klar til servering. Kagen kan nemt holde sig lækker i en lufttæt beholder i 4 dage.
Velbekomme.
Noter
Jeg måler aldrig mængden af flormelis, kakao og vand. Men det er cirka 6 dele flormelis til 1 del kakao og ellers vand efter behov. Du bestemmer helt selv hvor tyk eller tynd din glasur den skal være.