Lækker hasselnøddeis, som gæsterne vil elske. Nydes isen alene er der til 4 personer, men serveres den til f.eks. friske bær og kage eller sammen med andre is, så er der til 6-8 personer.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft og rist nødderne i 10-12 minutter eller, indtil de er gyldne.
Kom alle nødderne i et rent viskestykke og gnub nu skallen af.
Kom alle de afskallede hasselnødder op i en foodprocessor sammen med sukker og æggeblommer og kør, indtil du har en cremet æggesnaps - isen vil blive siet til sidst, så vær ikke bekymret for lidt klumper af hasselnødder.
Kom nu massen i en gryde sammen med fløde og sødmælk og varm ismassen langsomt op under konstant omrøring - brug gerne et kvarter på det, så du er sikker på isen legeres ordentligt.
Ismassen skal nå 82 grader for at legere og tag herefter gryden af varmen.
Du kan nu vælge at komme ismassen i foodprocessor eller blender for at få det sidste smag ud af hasselnødderne.
Nu skal ismassen blot sies og kommes på køl i 4 timer.
Kør nu den afkølede ismasse på ismaskine, indtil du får en fast softice.
Kom isen på frys i et par timer så den kan sætte sig helt og så er den klar til servering.
Velbekomme.
Noter
Fordi der er så meget fedt i nødderne, så kan isen godt blive en smule hård, så den skal lige stå 10-15 minutter på bordet før den serveres.