Go Back
+ servings
Forårsruller Med Svinekød
Udskriv
5 fra 5 stemmer

Forårsruller Med Svinekød

Sprøde forårsruller med hakket svinekød. Nyd dem til salat, som snack eller som tilbehør til stegte nudler eller ris.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Forårsruller
Køkken: Asiatisk
Keyword: Forårsruller, Svinekød
Antal: 20 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Rør svinekød sejt med lidt salt - pas på med mængden af salt, da der tilføjes soya.
  • Hak løg, hvidløg, chili og forårsløg fint.
  • Riv gulerødder og ingefær fint.
  • Kom løg, hvidløg, chili, forårsløg, gulerødder, ingefær, 1 æg, panko, farin og soya i kødet.
  • Rør det hele godt sammen.
  • Kom en lille portion kød i hjørnet på et stykke forårsrulledej - der skal være fars til 20 forårsruller.
  • Form det som en lille pølse før kødet rulles ind i forårsrulledejen.
  • Rul kødet stramt ind. Når du har rullet 2 gange, så foldes siderne ind, det sidste stykke dej pensles med æg og så rulles den færdig. 
  • Ægget er som lim.
  • Når alle forårsrullerne er rullet, så skal olien varmes til 170 grader.
  • Fritér 4-5 ruller ad gangen, indtil de er gyldne.
  • Lad dem dryppe af på noget køkkenrulle.
  • Når alle er friteret, så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Jeg købte en pakke med 50 forårsrulledej stykker i, så du kan nemt lave dobbelt portion og fryse forårsrullerne ned. Pakken med 50 er dejstykkerne mindre end i den pakke med 40 i. 
 
Laver du dine forårsruller større end mine med mere fars i, så kan det være temperaturen på olien skal en smule mere ned, så kødet indeni når at blive færdig før dejen er gylden.