Kom mel, salt, bagepulver og natron i en røreskål til en røremaskine og rør det sammen.
Kom vand og yoghurt i og rør det sammen/lad maskinen ælte dejen i 5-7 minutter for at aktivere bagepulver, natron og gluten.
Kom lidt mel ud på bordet og ælt dejen en smule.
Del så dejen ud i 8 portioner - se evt. min video længere nede i indlægget.
Rul dem tynd ud. De vil hæve på panden og det er vigtigt at de kun er ca. 2-3 mm tykke. Brødene vil blive meget store og brede, så brug en stor pande.
På en varm pande kommes lidt olie på og brødene steges én ad gangen, indtil flotte gyldne på begge sider. Der ønskes en god varm pande, men ikke så varm at brødene brænder på, før de er færdige.
Når en bliver færdig, så pakkes den ind i er rent viskestykke, så den holder sig lun og lækker, imens de andre steges.
Du kan servere dem som de er eller servere dem med noget smeltet hvidløgssmør.
Smelt smør og hak persille og hvidløg fint. Bland det hele og så kan det nydes til brødene.
Velbekomme.