Kom smør og vand i en gryde og når det koger, så tilføjes mel og salt.
Rør i det og på et tidspunkt vil det samle sig til en klump. Pas på varmen, men det er også vigtigt at det får lidt varme. Rør i det i 1-2 minutter og kom så portionen i en røremaskine.
Lad røremaskinen køre i nogle minutter, så massen køler ned.
Pisk de 3 æg sammen og tilføj lidt æg ad gangen, indtil du har en lækker dej. Jeg brugte alle 3 æg, men det kan være du skal bruge lidt mindre.
Kom nu dejen i en sprøjtepose med en 1 cm rund tyl i spidsen.
Kom vand i en gryde med lidt salt og lad det nå næsten til kogepunktet, men det må ikke buldre koge - det vil ødelægge melbollerne.
Tryk nu dejen ud og brug bagsiden af en kniv til st skære melbollerne fra.
Lav melboller i 2-3 omgange alt efter hvor stor en gryde du bruger.
Melbollerne skal have cirka 4-5 minutter i vandet.
Brug så en hulske til at få melbollerne op, og kom dem ud på noget bagepapir.
Gentag det hele igen med resten af dejen i sprøjteposen.
Nu er melbollerne klar til at komme i suppen - pas på suppen ikke koger, når melbollerne er kommet i.
Velbekomme.