Sprøde og lækre chips lavet i ovnen på 15 minutter. De smager fantastisk! Du kan krydder dem med det krydderi, som du har lyst til. Jeg har valgt salt og timian i dag.
Brug en skræller eller mandolinjern til at skære meget tynde skiver af kartoflerne.
Kom alle kartoffelskiverne i en pose med olie og ryst den godt.
Fordel skiverne ud på 2 bageplader med bagepapir. De må ikke ligge ovenpå hinanden. Er der skiver til overs, så lad dem blive i posen og bag dem bagefter.
Drys salt og timian over skiverne.
Bag dem i cirka 15 minutter eller indtil de fleste er gyldne rundt omkring.
I mens laves dippen ved at blande persille, rødløg, mayonnaise og creme fraiche sammen. Smag dippen til med salt og peber.
Så skal de blot ud af ovnen og så er de klar til servering med dippen til.
Velbekomme.
Noter
Det er vigtigt at alle skiverne har godt med olie på sig og bare rolig - En del af olien bliver i posen, så det er ikke fordi der bliver spist en hel dl olie.