Go Back
+ servings
Lækker Nudelret Med Risnudler, Peanuts, Soya og Hjemmelavet Chiliolie
Udskriv
No ratings yet

Lækker Nudelret Med Risnudler, Peanuts, Soya og Hjemmelavet Chiliolie

En skøn ret lavet med risnudler. Spises den som tilbehør til aftensmaden, så er der til 4 personer. Skal den nydes som hovedret eller frokost med en salat til, så er der til 2 personer. Denne ret indeholder 2x hjemmelavet chiliolier, hvor hele chilien bruges. Jeg bruger milde chilier, så de giver retten et spark, men uden at være for stærk. 
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Nudelret
Keyword: Nudler
Antal: 4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Nudlerne skal koges efter pakkens anvisning og herefter skylles under iskoldt vand - hvis nudlerne kræver 4-5 minutter, så anbefaler jeg 4 minutter. Det er vigtigt at nudlerne er helt kolde, da dette skal være en kold nudelret.
  • Varm 1 dl af olien til 70 grader - varmen hjælper med at få farven ud af chilierne. 
  • Hak de to røde chilier i 4-5 stykker hver (skær toppen fra) og kom dem i en minihakker sammen med den varme olie. 
  • Kør chilien og olien, indtil du kan se olien får en flot orange farve. 
  • Sæt en si over en skål og kom chiliolien op i. 
  • I skålen er der nu en flot orange chiliolie og tilbage i sien er der resterne fra chilierne. Disse rester kommer du i en anden skål og blander med den ½ dl olie. Så har du to lækre chiliolier til retten, som både bringer flotte farver og smag. 
  • Hak peanuts groft.
  • Hak den friske persille. 
  • Kom risnudlerne på en stor tallerken og hæld den mængde chiliolie af begge olier på, som du ønsker.
  • Kom så den mængde soya på du ønsker - husk at soyaen bringer retten salt, men det gør peanuts også.
  • Drys persille og peanuts over. 
  • Retten er nu klar til servering. 
  • Velbekomme. 

Noter

De hjemmelavede chiliolier lavet med røde chilier (de aflange som man køber i supermarkederne, som er meget milde chilier, som man bruger i madlavning) bringer både retten flotte farver, men også et dejligt spark. Chiliolierne er ikke meget stærke og du vælger selvfølgelig selv hvor meget af olierne, som du ønsker at bruge. Du bestemmer også helt selv hvor meget chili du ønsker at bruge til din olie, bare husk at smage på chilien inden. Nogle er stærkere end andre. Du kan også bruge stærkere chilier end de milde røde, det er helt op til dig.