Se gerne min nemme how to video længere nede i indlægget.
Tænd ovnen på 210 grader varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
Skær peberfrugter i halve og fordel dem med skindsiden opad på bagepladen.
Skær toppen af hvidløgene. men lad ellers skal sidde på og kom dem på bagepladen.
Fordel lidt olie over og kom bagepladen i ovnen.
Peberfrugterne samt hvidløg skal have cirka 30-35 minutter eller, indtil skindet er godt sort.
Imens de bager, så renses kartofler og de skæres i halve. Rør dem lidt olie og godt med salt og peber.
Fordel kartoflerne på en bageplade.
Når peberfrugterne er færdige, så kommes de samt hvidløg (stadig med skal) i en skål og film kommes over. Lad skålen stå på køkkenbordet.
Ovnen skrues ned på 200 grader og kartoflerne skal bage i cirka 35 minutter eller, indtil de er gode gyldne.
Rist pinjekerner på en tør pande, indtil de er gyldne.
Skal retten serveres kold, så skal kartofler og peberfrugtcremen have lov til at køle helt, men skal den nydes varm (retten er lækker på begge måder), så skal peberfrugterne have pilles deres skind af, imens de stadig er lune og peberfrugterne kommes i en blender sammen med pinjekerner og hvidløg presses ud af deres skal og ned i blenderen.
Blend til en lækker cremet sauce sammen med salt og citronsaft og smag saucen godt til.
Vend saucen med kartoflerne og servér dem på en bund af rucola og riv masser af parmesan over.
Velbekomme.