Go Back
+ servings
Tunmousse med fløde
Udskriv
5 fra 5 stemmer

Tunmousse

Lækker tunmousse med fløde og husblas. Jeg bruger en gammel retro fiskeform, som jeg fandt 2 af i en genbrug - juhu. Men tunmoussen kan også bare laves i en lille rugbrødsform eller anden form.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Køletid2 timer
Samlet tid2 timer 15 minutter
Ret: Tunmousse
Køkken: Dansk
Keyword: Tun, Tunmousse
Antal: 6 personer

Ingredienser

Til servering

Sådan gør du

  • Kom husblas i koldt vand.
  • Hak rødløg og purløg meget fint.
  • Kom 2 spsk af fløden i en lille gryde og resten af fløden piskes stift.
  • Kom rødløg, purløg, tun, cremefraiche og mayonnaise i en skål og brug et elpiskeris til at piske det sammen.
  • Smag godt til med salt, peber og citronsaft.
  • Klem vandet ud af husblas og kom i gryden med fløde.
  • Smelt mikset ved lav varme, indtil husblas er smeltet.
  • Pisk i tunmikset og tilføj husblasblandingen i en tynd stråle - vigtigt det hele kommer med.
  • Fold så den piskede fløde i mikset.
  • Spray formen med olie/smør og fordel mikset i formen.
  • Stil formen på køl i et par timer eller, indtil tunmoussen har sat sig. Skal den først bruges dagen efter, så pak lidt film om formen.
  • Så skal formen blot vendes på hovedet og bankes ned på et skærebræt - pas på - hold godt øje. Lige pludselig løsner den sig og falder ud.
  • Flyt tunmoussen over på et fad med salat og citronbåde og frisk dild.
  • Så er den klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Vil du ikke være nervøs for at få tunmoussen ud af en form og laves den i en form som en rugbrødsform, hvor der ikke skal være mønster i tunmoussen, så kan du komme husholdningsfilm i formen i stedet for olie/smørspray. 
Når tunmoussen er ude på skærebrættet og du er for nervøs for at flytte over, så er mit tip at komme formen forsigtigt ovenpå igen og vende skærebrættet så moussen ryger tilbage i formen - så kan den nemt flyttes og vendes ud på fadet.