Go Back
+ servings
Kringle med nougat
Udskriv
5 fra 5 stemmer

Kringle med nougat

Lækker kringle med marcipanremonce og nougat. Den kan nydes året rundt, men den er ekstra lækker i juletiden pga den lækre nougat.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid25 minutter
Hævetid2 timer
Samlet tid2 timer 40 minutter
Ret: Kringle
Køkken: Dansk
Keyword: Kringle, Marcipan, Nougat
Antal: 8 personer

Ingredienser

Dej

Fyld

Topping

  • 1 æg
  • 50 g hasselnøddeflager
  • 2-3 spsk perlesukker

Sådan gør du

  • Smuldr gær i en røreskål og tilføj danskvand – lad det stå et par minutter.
  • Tilføj æg, sukker og salt og rør godt i.
  • Kom mel og kardemomme i.
  • Lad røremaskinen røre dejen i 7-10 minutter og tilføj herefter det kolde smør i mindre stykker og rør dejen, indtil smør er rørt helt ind i dejen – hjælp eventuelt på vej engang i mellem med en spatel langs siden, hvis smørret kravler op ad kanten.
  • Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve i 1 time.
  • Så skal fyldet laves. Skær marcipan i små stykker – eller riv den.
  • Hvis dit smør ikke er helt blødt, så giv det nogle sekunder i mikroovnen – det gør ikke noget hvis en smule af det smelter lidt.
  • Rør marcipan, smør, sukker og kanel godt sammen.
  • Når dejen er færdig med at hæve, så drysses lidt mel ud på bordet og dejen æltes med lidt mel, hvis den er for klisteret.
  • Rul så dejen ud så den passer med cirka størrelse af en bageplade – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Fordel fyldet langs midten i en bredde på cirka 10 cm – men lad cirka 3-4 cm være fri for fyld i hver ende.
  • Skær nu den kolde nougat i lange skiver og fordel ovenpå fyldet.
  • Fold kanten ind over fyldet (de 2 sider hvor der var 3-4 cm fri), så fyldet holdes inde og herefter foldes den ene side indover fyldet – børst evt. overskydende mel af dejen.
  • Nap lige dejen lidt sammen og fold herefter den sidste side over og nap langs kanten – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Flyt kringlen over på en bageplade med bagepapir – den strækker sig gerne lidt når den rykkes, så jeg lægger min skråt så den kan være der.
  • Lad kringlen hæve i yderligere en time og pensel den herefter forsigtigt med æg – pas på med ikke at trykke for hårdt så kringlen falder sammen.
  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  • Drys med perlesukker og hasselnøddeflager.
  • Bag kringlen i cirka 25-30 minutter – den skal være god mørk gylden – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Lad kringlen køle i en halv times tid før den skæres og serveres.
  • Velbekomme.

Noter

Kringlen er frysevenlig og kan også sagtens holde sig i en pose eller lufttæt beholder til dagen efter - dog anbefaler jeg at lune den nogle sekunder i mikroovnen eller lune den i ovnen. Så er den næsten som nybagt igen. 
Fryses kringlen, så lad den tø helt op før den lunes.