Tag gerne svinemørbraden ud fra køl 30-60 minutter før den skal bruges, så den ikke er køleskabskold.
Fjern de værste sener og fedt fra mørbraden og dup den tør.
Lav nogle små snit i mørbraden, så bbq saucen kan sidde bedre fast - se gerne video længere nede i indlægget.
Drys godt med salt og peber på - hele vejen rundt.
Pensel med bbq sauce, så der kommer et godt lag.
Jeg griller min svinemørbrad ved indirekte varme - jeg havde min mørbrad i midten af gasgrillen og tændte for de to yderst blus. Grillen når cirka 210-220 grader, når låget lukkes. Mørbraden fik præcis 30 minutter og blev vendt 3-4 gange undervejs og penslet med mere bbq sauce hver gang.
Tiden afhænger selvfølgelig en smule af størrelsen på din mørbrad.
Lad mørbraden hvile i 10 minutter før den skæres og serveres.
Velbekomme.