P-tærter - opskrift på lækre hjemmelavede p-tærter. Antal svinger alt efter hvor stor en udstikker der bruges og hvor tykt man laver det franske nougatlag.
Kom vand, sukker, glukose og honning i en gryde og så skal mikset varmes op til 150 grader - termometer er vigtig.
Det vil gå langsomt i starten og pludselig vil den stige, så hold øje ind i mellem.
Imens sukkermassen varmes op, så piskes æggehvider stive.
Når mikset rammer 150 grader, så tages gryden af varmen og imens der piskes i æggehviderne, så tilføjes sukkermassen i en tynd stråle - se evt. min video længere nede i indlægget.
Når alt er i, så piskes der videre, indtil mikset virker godt sejt.
Tag et stykke bagepapir og drys med flormelis igennem en sigte og kom mikset ud på - drys så flormelis over, så det kan trykkes lidt fladere (du bestemmer tykkelsen - husk de bliver lidt fladere, når peanuts kommes på).
Fordel peanuts ovenpå og tryk dem lidt ned - se evt. video længere nede i indlægget.
Jeg kommer et stykke bagepapir ovenpå og så skal mikset stå og tørre til dagen efter.
Fjern bagepapiret fra toppen og kom flormelis i en skål og dyb udstikkeren i det og udstik så en p-tærte.
Jeg dypper lige p-tærtens kant i flormelis og bøster det resterende af med en pensel - se evt. video længere nede i indlægget.
Kom p-tærten over på bagepapir og gentag herefter processen, indtil alle p-tærterne er udstukket.
Smelt chokoladen i mikroovnen 10 sekunder ad gangen og rør, så ind igen i 10 sekunder og rør og gentag, indtil chokoladen er smeltet - virker chokoladen for tyk, så kan der tilføjes lidt kakaosmør.
Dyp p-tærterne i chokolade og kom dem på bagepapir.
Når alle er dyppet, så skal de på køl eller stå i et køligt rum, indtil chokoladen har sat sig.
Så er de klar til servering.
Velbekomme.
Noter
De kan opbevares i køleskabet i lufttæt beholder eller i et køligt rum - de kan holde sig længe, men vores var spist efter en uge.