Tænd ovnen på 150 grader varmluft og beklæd en ca. 26 cm springform med bagepapir.
Kom mandler i en foodprocessor og kør, til de er næsten finthakkede.
Tilføj chokolade og kør kort, så både chokolade og mandler er finthakkede - chokoladen skal ikke i fra starten, da den så kan ske at smelte lidt.
Pisk æggehvider stive og pisk så sukker og vaniljesukker i og pisk videre, indtil du har en lækker marengs.
Fold mandler og chokolade i.
Kom det hele i springformen og sørg for det kommer helt ud til kanterne.
Bag den i cirka 40-45 minutter eller til toppen er flot gylden.
Stil marengsbunden på køl i et par timer.
Imens laves vaniljecremen.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og vend i lidt af sukkeret.
Kom mælk, sukker, sukker med vaniljekorn, maizena, den tomme vaniljestang og æggeblomme i en gryde.
Rør med et piskeris og lad mikset komme op og boble i 1 minut - under konstant omrøring. Så vil det tykne til en lækker creme.
Tag gryden af varmen, fjerne den tomme stang og kom cremen i et stort fad, så det køler hurtigere. Dæk med film helt ned til cremen - den filmen rører ved cremen. Stil fadet på køl.
Efter en times tid eller halvanden skulle cremen gerne være helt kold og den kan piskes op - Kør den herefter igennem en si, så eventuelle klumper fjernes.
Pisk fløde stift og fold cremen i. Er kagebunden ikke helt kold endnu, så stil cremen på køl.
Når bunden er helt kold tages den ud af springformen og bagepapiret fjernes forsigtigt.
Kom bunden på et fad, top med vaniljecreme - jeg brugte 2/3 af cremen og serverede resten ved siden af. Pynt af med masser af jordbær - hele, halve og kvarte.
Så er den klar.
Velbekomme.