Go Back
+ servings
Ishapere Med Kinderganache
Udskriv
5 fra 3 stemmer

Ishapere Med Kinderganache

Lækre hjemmelavede ishapsere med kinderganache.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid10 minutter
Frysetid8 timer
Samlet tid8 timer 40 minutter
Ret: Ishapsere
Køkken: Dansk
Keyword: Kinder chokolade
Antal: 11 stk

Ingredienser

  • 160 ml fløde
  • 1/3 dåse kondenseret mælk
  • 2 tsk vaniljepasta eller vaniljekornene fra en stang eller ekstrakt.
  • ca. 200 g mælkechokolade
  • Kakaosmør valgfrit - det fortynder chokoladen. Kan købes i nogle supermarkeder og ellers online

Kinderganache

  • 100 g kinderchokolade f.eks. kindermaxi
  • 1 dl fløde

Sådan gør du

  • Først laves ganache.
  • Hak kinderchokoladen og kom i en skål.
  • Bring fløde i kog og hæld over chokoladen og rør det sammen - indtil kinderchokoladen er opløst.
  • Kom det i en sprøjtepose og på køl i 30-60 minutter - den vil være flydende - det er meningen.
  • Smelt mælkechokoladen forsigtigt i mikroovnen 10 sekunder ad gangen – rør og gentag, indtil chokoladen er smeltet.
  • Er chokoladen for tyk, så kan du smelte lidt kakaosmør og fortynde med.
  • Kom chokoladen i en silikoneform – jeg bruger en silikoneform med plads til 11 og hvert hul er 5×3 cm. Men du kan bruge lige den silikoneform du ønsker.
  • Sørg for der er chokolade helt op ad kanterne og ryst det resterede chokolade ud på noget bagepapir.
  • Skrab formen for chokoladen, når den vendes om igen.
  • Gem den overskydede chokolade og kom tilbage i chokoladeskålen – det kan smeltes i mikroovnen forsigtigt igen, når det skal bruges til at lukke ishapserne.
  • Stil formen på frys i 15 minutter.
  • Fordel nu kinderganach i formene (cirka 2-3 tsk i hvert - bruger du mindre forme så 1-2 tsk, så der også er plads til is).
  • Stil formen på frys i et par timer, så ganachen kan sætte sig.
  • I mens piskes fløde stift og den kondenseret mælk og vanilje piskes i - stil ismassen på køl i mens ganachen sætter sig.
  • Efter de to timer fyldes formene med ismasse - med plads nok til at lukke med chokolade. Er der ismasse tilbage kan det fryses i en form.
  • Stil formen på frys i yderligere to timer og luk dem herefter med chokolade og frys igen i 4 timer.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

De kan holde sig på frys i et par måneder.