Rør vand, sukker og eddike sammen til syltelagen - det kan stå i mens du klarer grøntsager. Den skal blot røres i en gang i mellem, indtil sukker er opløst.
Hak løg, gulerødder og blomkål i mindre stykker. Blomkål i cirka 1x1 cm, gulerødder i 2-3 mm tykke skiver og løg i grove tern.
Kom grøntsager i en lufttæt beholder og dæk med syltelage. Lad det hele trække i køleskabet i mindst 4 timer - gerne indtil dagen efter. Tjek noter.
Når grøntsagerne er klar, så skal der bruges 150 gram - sørg for at dryppe dem godt af.
Sammen med cornichoner hakkes de meget meget fint.
Rør de finthakkede grøntsager med mayo, gurkemeje, 1½ tsk karry og smag så til med salt, peber, citron, lidt af syltelagen og evt mere karry (jeg brugte 2½ tsk, da jeg er vild med kraftig karrysmag).
Lad gerne remouladen trække en time på køl, men den kan også sagtens nydes med det samme.
Velbekomme.