Go Back
+ servings
Dumplings Med And
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Dumplings Med And

Lækre dumplings med and. Jeg bruger langtidsstegt and på 2400 g, men du kan også bruge 2 dåser confiteret and (følg blot dåsens anvisning og så kan du følge denne opskrift herefter). Tiden for opskriften er sat efter at anden er lavet og det er 100-120 stk der skal foldes.
Forb. tid2 timer 30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid3 timer
Ret: Dumplings
Køkken: Asiatisk
Keyword: And
Antal: 120 stk

Ingredienser

  • 2400 g langtidsstegt and eller 2 dåser confiteret and. Jeg brugte ikke appelsin og timian denne gang - kun salt og peber.
  • 100-120 stk wontondej købes i små pakker på frost i asiatiske butikker der er omkring 30 sheets i en pakke
  • 3 bundt forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 cm ingefær
  • ½ spidskål
  • 3 gulerødder
  • 2 løg
  • 1 dl brun farin
  • Soya jeg bruger thin boy eller maggi
  • Olie raps eller solsikke

Sauce

Sådan gør du

  • Lav anden i ovnen og ryk herefter kødet af. Brug også gerne skindet for mere smag, men skrab fedtet af. Sørg for alt er i små stykker.
  • Riv gulerødderne, hvidløg og ingefær.
  • Snit forårsløg, løg og spidskål meget fint.
  • I en gryde med lidt olie steges spidskål, gulerødder, hvidløg, ingefær, løg og forårsløg.
  • Når grøntsagerne begynder at falde sammen og blive bløde, så røres farin i.
  • Tag gryden af varmen og tilføj andekødet, og smag det hele til med godt med soya. Soyaen skal fungere som salten i retten.
  • Når fyldet er klart, så skal der bare samles dumplings. Du kan se mig folde svinekødsdumplings lige her.
  • Jeg bruger cirka 1 tsk fyld i midten af en wontonplade og jeg skærer hjørnerne af alle wontonplader. Hav et rent fugtigt viskestykke til at dække din dej med og et fugtigt viskestykke til at komme de foldede dumplings i.
  • Jeg bruger lidt koldt vand til at lukke mine dumplings med.
  • Når alle dumplings er fyldt, så skal de blot dampe i nogle minutter eller, indtil dejen er tilberedt. Husk bagepapir i mindre stykker, når du damper, så de ikke klister fast.
  • Så er de klar til servering. Jeg rørte noget soya med noget af min hjemmelavede chiliolie og kom over mine dumplings - det smager fantastisk!
  • Velbekomme.

Noter

Jeg frøs halvdelen af mine dumplings ned (før de blev dampet). Jeg frøs dem i flere lag, men med bagepapir i mellem hvert lag. Når de skal bruges så lod jeg dem tø op og dampede dem herefter.
Jeg dampede mine dumplings, men du kan også stege dem på en nonstick pande med låg til, hvor de efter at have fået lidt stegeskorpe skal have lidt vand og låg på, så de damper i et par minutter eller, indtil de er færdige.