Go Back
+ servings
Toast Med Oksecuvette Og Bearnaisemayonnaise
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Toast Med Oksecuvette Og Bearnaisemayonnaise

Hjemmelavet luksus toast med mør oksecuvette og hjemmelavet bearnaisemayonnaise. Denne opskrift kan nemt lave 12 eller flere toasts, hvis du bruger en hel oksecuvette efter min opskrift. Jeg brugte en rest oksecuvette og havde derfor nok til 6 toasts. Denne toastopskrift er lavet ud fra rester og derfor tager den ingen tid at lave. Skal du først stege en oksecuvette i ovnen, så tager opskriften længere tid.
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid5 minutter
Samlet tid10 minutter
Ret: Toast
Køkken: Dansk
Keyword: Bearnaise, Oksecuvette
Antal: 12 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Det er nemmest at skære oksecuvetten i skiver, når den er kold eller næsten kold. Husk at skære den korrekt, så kødet bliver så mørt som muligt.
  • Skær cheddar i tynde skiver.
  • Skær brødet ud i det antal skiver, som du skal bruge ( 2 skiver per toast (skal du lave toasts af en hel oksecuvette, så skal der mere end et brød til)).
  • Smør noget smør på alle brødskiverne og vend halvdelen af brødskiverne rundt - med smørsiden ned ad.
  • Smør bearnaisemayo på de vendte skiver.
  • Fordel kødet ovenpå de vendte brødskiver med bearnaise.
  • Kom cheddarost ovenpå.
  • Kom en brødskive ovenpå med smørsiden opad. Så har du lækre toasts der er klar til at komme i toastmaskinen, paninijernet eller stege på en pande.
  • Når de er gyldne, sprøde og osten er smeltet. Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Det er vigtigt for det bedste resultat, at oksecuvette steges medium i ovnen, da kødet tilberedes mere, når toasten varmes. Steges cuvetten well done, så får du ikke det bedste resultat i toasten. 
Ønsker du en billigere udgave af denne toast, så kan du lave tynde hakkebøffer, stege på en pande og tilføje i toasten i stedet for oksecuvette. Det smager også så godt! 
Jeg laver selv min bearnaisemayo fra bunden, men ønsker du ikke at gøre dette, så kan du tilføje bearnaiseessens, citronsaft, estragon og salt til en købt mayonnaise. 
Disse toasts kan fryses og lunes i ovnen, indtil de er sprøde igen. Vi har gjort det flere gange og det smager stadig fantastisk. Det kan derfor anbefales at lave mange og fryse, så der er til de travle dage.