Go Back
+ servings
Hjemmelavet Toms Skildpadde Ishapsere
Udskriv
5 fra 1 stemme

Hjemmelavet Toms Skildpadde® Ishapsere - Hjemmelavet Is

Hvem elsker ikke Toms skildpadder®? og hvem elsker ikke skildpadde® is? Her er min udgave i små hapsere og de smager som skildpadder®!
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid5 minutter
Frysning4 timer
Samlet tid20 minutter
Ret: Dessert, Is
Keyword: Chokolade, Is
Antal: 15 stk

Ingredienser

Formen

  • Alle forme kan bruge. Min silikoneform har plads til 15 hapsere og er 4 cm i diameter

Karamellen

  • ½ dåse kogt kondenseret mælk (altså karamel - også kaldet dulce de leche)
  • Ca. 1 spsk romessens

Isen

Skallen

Sådan gør du

  • Smelt de 200 gram mørk chokolade i mikrovnen 10-15 sekunder ad gangen og rør i det og fortsæt, indtil det er helt smeltet - det må endelig ikke blive for varmt, derfor få sekunder ad gangen.
  • Dæk alle halvcirklerne eller den form du benytter med den smeltede chokolade ved at komme 1 tsk chokolade i hver og brug en ske til at dække formen helt med chokolade - der må ikke hver nogen huller.
  • Ryst det overskydende chokolade ud og kom chokoladen tilbage i skålen.
  • Skrab toppen af formen fri for chokolade, hvis der er kommet noget udenfor halvcirklerne.
  • Stil formen i fryseren, imens isen laves.
  • Smelt de 50 gram mørk chokolade i mikroovnen.
  • Pisk fløden stiv og tilføj kondenseret mælk og den smeltede chokolade.
  • Pisk det sammen og kom isen i en sprøjtepose.
  • Kom dulce de lechen i en skål og smag den til med romessens - smag til med 1 tsk romessens ad gangen.
  • Kom karamelblandingen i en sprøjtepose.
  • Tag formen ud af fryseren og kom lidt karamel i alle 15.
  • Kom så is oveni - men pas på. Der skal være plads til at kunne lukke dem alle med chokolade i toppen.
  • Formen skal nu tilbage i fryseren i 1-2 timer.
  • Hvis den mørke chokolade har sat sig i mellem tiden, så giv den et par sekunder i mikroovnen, så er den flydende igen.
  • Efter de 1-2 timer, så tages formen ud og alle ishapserne lukkes ved at komme chokolade på toppen af dem alle.
  • Sæt dem tilbage i fryseren i 2-3 timer mere og de kan herefter poppes ud og nydes.
  • Velbekomme.