Auberginecreme – Lækker Creme Med Stegt Aubergine

Auberginecreme – Lækker Creme Med Stegt Aubergine

Auberginecreme er en fantastisk dyppelse til brød og grøntsagsstave. Den smager herligt! Cremen kan også bruges i tortillas eller sandwiches med salat.

Kan du som jeg heller ikke få nok af aubergine, så må du bare prøve min opskrift på aubergineruller! Det er stegte aubergineskiver rullet om krydret oksekød og bagt i ovnen serveret over ris og med hvidløgsyoghurtdressing. Det smager så godt!

Aubergine smager himmelsk, når den er stegt eller bagt. Den er fantastisk i salater, kødretter og som her – en creme.

Aubergine har ikke altid været min favorit. Det var faktisk først for et par år siden, at jeg virkelig fik øjnene op for aubergine og hvad den kan i retter. Jeg helt vild med denne her auberginecreme i hvert fald og stegte skiver aubergine med lidt salt, peber, olie og citron kunne jeg spise som slik.

Tips til denne auberginecreme

Det er vigtigt at auberginen skrælles inden en steges og blendes for at få en mere glat creme.

Flødeost kan skiftes ud med feta – det smager også fantastisk!

Du kan altid smage cremen til med andre krydderier.

Ekstra hvidløg i cremen skader heller ikke, men så anbefaler jeg at du laver cremen i weekenden.

Auberginecreme - Lækker Creme Med Stegt AubergineAuberginecreme - Lækker Creme Med Stegt AubergineAuberginecreme - Lækker Creme Med Stegt Aubergine

Auberginecreme - Lækker Creme Med Stegt Aubergine

Himmelsk og nem auberginecreme!

Ret Dip
Keyword Aubergine, Auberginecreme, Flødeost
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Servering

  • Brød og grøntsagsstave til servering

Sådan gør du

  1. Skræl auberginerne, skær toppen og lidt af bunden af og skær så auberginerne ud i 3-4mm tykke skiver.

  2. Steg dem 4-5 skiver ad gangen med olie, salt og peber. De skal stege, indtil de får farve på begge sider.

  3. Når de sidste skiver steges, så tilføjes 2 fed hvidløg på panden, så de også får lidt farve.

  4. Lad de stegte aubergineskiver og hvidløg køle lidt.

  5. Kom dem nu i en foodprocessor, blender eller blend dem med en stavblender.

  6. Når de begynder at være blendet godt, så tilføjes flødeost og der blendes igen.

  7. Smag cremen til med salt, peber og citronsaft.

  8. Så er cremen klar til at blive serveret med ristet brød og grøntsagsstave.

  9. Velbekomme.

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Auberginecreme - Lækker Creme Med Stegt AubergineAuberginecreme - Lækker Creme Med Stegt AubergineAuberginecreme - Lækker Creme Med Stegt Aubergine



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *