3 nemme opskrifter på persilleolie og 2 slags chiliolie! Disse olier er f.eks. gode til vinterens lækre varme supper, pastaretter, kød, brød og andre lækre ting.

Hvis du gerne vil imponere gæsterne (eller familien) lidt, når der serveres suppe. Så er persilleolie en sjov og lækker lille ting af tilføje ovenpå f.eks. en svampesuppe, aspargessuppe, klarsuppe, tomatsuppe eller andre supper. Det fanger øjet og så ser det flot ud. Persilleolie ville f.eks. gøre sig godt ovenpå denne peberfrugt/tomatsuppe.

Disse olier smages ikke til med salt, da jeg primært vil bruge dem ovenpå retter eller i retter, hvor maden allerede er smagt til (eller der tilføjes andre ting, som giver smag). F.eks. til en svampesuppe der vil persilleolien være god til at give smagen af persille, men suppen er allerede smagt til, så salt i olien vil ikke være nødvendig.

Vil du bruge chiliolien til at marinere eller stege f.eks. kylling i, så anbefaler jeg at marinere med lidt soya (så får du den saltede smag), lidt ingefær, farin, hvidløg og evt andre ingredienser også. Så vil chiliolien blot give marinaden et spark og lidt frugtig smag.

Tips til persilleolie og chiliolie

Du kan f.eks. i persilleolien udskifte persille med f.eks. kørvel, purløg eller andre lækre grønne urter og herved få en anden slags krydderurteolie.

Du kan i chiliolien tilføje andre slags chilier, du skal bare være obs på chiliernes styrker. Så i stedet for 6 røde almindelige chilier, så kunne du skifte én chili ud med f.eks. jalapeño eller habanero (men pas på styrken!). Det er dog vigtigt at det er meget chili tilstede, så olien kan opnå sin flotte farve. Derfor anbefaler jeg kun at skifte lidt af den milde chili ud med andre chilier, hvis der ønskes mere styrke.

Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder

Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 2 stemmer

Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder

3 nemme opskrifter på 3 forskellige slags olier med smag, som kan bruges til madlavning, til brød, salater, supper osv. Hver opskrift giver ca 2 dl olie.
Ret Tilbehør
Keyword Olie, Urteolie
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 2 dl

Ingredienser

Persilleolie

Chiliolie på 2 måder

  • 6 friske røde chilier (blot de almindelige milde aflange chilier, som man bruger i madlavning)
  • 5 dl olie

Sådan gør du

Persilleolie

  • Varm olien op til 65 grader (brug et termometer - olien må ikke blive varmere end 65) Når olien varmes op til 65 grader, så er det med til at trække den grønne farve ud af persillen og spinaten. 
  • Kom alt persille, spinat og den lune olie op i en minihakker eller foodprocessor og kør i ca. 3-5 minutter. 
  • Olien skal nu igennem en si.
  • Olien skal nu sies igen, men denne gang igennem et klæde (f.eks. et rent viskestykke). Hvis du ikke har lyst til at gøre et viskestykke grønt, så kan du efter olien er siet første gang, komme den grønne olie i et stort glas og stille den i køleskabet i 24 timer. Så vil resterne af det, som vi ellers ville få ud med et viskestykke, falde til bunds og du kan nu hælde den grønne olie over i et andet glas og lade bundfaldet blive tilbage. Så har du en super flot grøn olie, som kan opbevares i køleskabet i cirka 1 måned på et patentglas. 

Chiliolie på 2 måder

  • Varm 2½ dl olie til 65 grader (brug et termometer - olien må ikke blive varmere end 65) Når olien varmes op til 65 grader, så er det med til at trække den røde/orangefarve ud af chilierne.
  • Skær toppen af alle chilierne og hak chilierne groft.
  • Kom chilier og den lune olie i en minihakker eller foodprocessor og kør i ca. 3-5 minutter.
  • Chiliolien skal nu sies og resterne af chilierne, som er tilbage i sien kommes i et patentglas og 2-2½ dl olie hældes over (dette er en simpel chiliolie til madlavningen og så er der ingen madspild) Denne chiliolie skal opbevares i køleskabet og den kan holde sig i cirka 1 måned.
  • Chiliolien som røg igennem sien skal nu sies igen, men denne gang igennem et klæde (f.eks. et rent viskestykke). Hvis du ikke har lyst til at gøre et viskestykke rødt/orange, så kan du efter olien er siet komme chiliolien i et stort glas og stille den i køleskabet i 24 timer. Så vil resterne af det, som vi ellers ville få ud med et viskestykke, falde til bunds og du kan nu hælde chiliolien over i et andet patentglas og lade bundfaldet blive tilbage. Så har du en super flot rød/orange chiliolie, som kan opbevares i køleskabet i cirka 1 måned. 
  • Velbekomme. 

Noter

Disse 3 olier smages ikke til med salt, da disse basisolier er gode som smagsgiver af henholdsvis persille og chili på toppen af f.eks. supper, som allerede er smagt til med salt. Hvis du ønsker at bruge olierne i salater, til brød og andet, så kan du komme lidt salt i for at give det lidt smag. 
Chiliolien, som laves af resterne af chilistykkerne kan f.eks. røres med lidt soya, ingefær og lidt farin og så er det en lækker marinade til f.eks. kylling.
Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder Hjemmelavet Persilleolie og Hjemmelavet Chiliolie På 2 Måder