Virkelig skønne filodejscigarer med feta og persille. Disse er tyrkisk inspireret og smager herligt. De tager ingen tid at lave og du kan servere dem, som de er eller servere dem med en lækker dip til.

Dippen du kan servere til kan f.eks. være yoghurt rørt med knust hvidløg, salt og lidt vand.

Jeg er ved at kigge på idéer, retter og snacks til nytårsaften. Her kunne disse cigarer være en lækker idé til velkomstsnack, fordi det eneste du skal gøre i mens gæsterne er der er at stege dem og det tager ikke mere end 5 minutter.

Søger du idéer til andre snacks, så kan du finde alle mine snacks på bloggen lige HER.

Tips til disse filodejscigarer

Du kan bruge andre urter end persille – f.eks. purløg eller basilikum.

Du kan forberede disse stænger i forvejen og vente med at stege dem til gæsterne er kommet. Så får de dem varme og sprøde.

Små Lækre Filodejscigarer Med Feta Og Persille - En Herlig Snack Små Lækre Filodejscigarer Med Feta Og Persille - En Herlig Snack

Små Lækre Filodejscigarer Med Feta Og Persille - En Herlig Snack
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 3 stemmer

Små Lækre Filodejscigarer Med Feta Og Persille - En Herlig Snack

Lækre hapsere med feta og filodej. En skøn snack til gæsterne. 
Ret Snack
Keyword Brødhapser, Feta, Filodej, Flødeost
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 24 stk

Ingredienser

  • 24 stk filodejsplader formet som trekanter (det er tyrkisk filodej, som kan findes i køleskabet i tyrkiske butikker. Dejen er meget bedre end ved de almindelige supermarkeder)
  • ca. 300 g feta (f.eks. Puck hvidost elelr tyrkisk feta)
  • 1 bundt persille hakket
  • 2 æg letpisket
  • Olie til stegning

Sådan gør du

  • Skær fetaen ud i 24 strimler eller smuldre det i mindre stykker.
  • Pensel en trekant med æg over det hele og placer en strimmel feta eller en portion feta i den brede ende sammen med noget persille og rul den et par gange. Fold så enderne ind til rul videre.
  • Nu har du en fin cigar. 
  • Gentag dette med alle 24 trekanter og feta.
  • De skal nu steges gyldne på en pande med olie og så er de klar til servering. 
  • Velbekomme. 

Noter

Det er vigtigt, at du bruger den rigtige filodej. Hvis du køber de store filodejsplader i supermarkedet... så bliver smagen kedelig og dejen er alt for tør og smuldrende at arbejde med til disse snacks (til andre retter er filodejen fra supermarkedet ganske fin). 
 
Så til denne opskrift find den filodej, som allerede er skåret i store trekanter og køb den i en tyrkisk butik. 
Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Små Lækre Filodejscigarer Med Feta Og Persille - En Herlig Snack Små Lækre Filodejscigarer Med Feta Og Persille - En Herlig Snack