Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta

Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta

Fantastisk lækker og nem kartoffelsalat uden for mange kalorier. Den er lavet med græsk yoghurt, så den er stadigvæk cremet men der er sparet mange kalorier væk uden at fjerne den lækre smag og konsistens.

Jeg elsker en god kartoffelsalat! Ja, sommeren er ovre, men kartoffelsalat kan man nyde året rundt. Jeg elsker f.eks. kartoffelsalat til flæskesteg, medister og hamburgerryg. Det fede kød til en frisk kartoffelsalat smager bare herligt!

Jeg har valgt at gå i retning af det græske i dag med feta og tzatziki og jeg synes det er en herlig kombination sammen med kartoflerne.

Søger du andre retter med kartofler, så kan du finde alle opskrifterne lige HER.

Tips til denne kartoffelsalat

Denne kartoffelsalat er god til f.eks. græsk farsbrød (evt disse hapsere), en god bøf, kryderede kødboller, kylling eller andet kød.

Du kan krydre den som du ønsker. Jeg er blot glad for salt og peber i denne opskrift.

Persille vil også være lækkert i og du kan tilføje lige de grøntsager og mængder, som du ønsker.

I stedet for at koge kartoflerne, så kan du bage dem i ovnen med olie, salt og peber. Det giver også kartoffelsalaten en fantastisk smag.

Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta

Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta

Frisk, herlig og nem kartoffelsalat uden for mange kalorier.

Ret Aftensmad, Tilbehør
Keyword Kartoffelsalat, Kartofler
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 700 g kartofler (Nye eller bare små kartofler skyllet godt)
  • 6 radiser
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 rødløg
  • 1 stor agurk
  • 1-2 fed hvidløg
  • 500 g græsk yoghurt 2 %
  • Salt og peber
  • 200 g feta i tern

Sådan gør du

  1. Kog kartoflerne indtil de er færdige og skyl dem herefter under koldt vand. Skær dem så i mundrette stykker.

  2. Hak rødløg, skær peberfrugt i tern og snit radiserne i skiver.

  3. Riv agurken på et rivejern og pres saften ud. Dup herefter med køkkenrulle - jo mere saft der fjernes jo bedre.

  4. Kom agurk i en skål, knus 1-2 hvidløg oveni og blandt med yoghurt og smag til med salt og peber. Yoghurt kan godt trække en god portion salt. 

  5. Rør grøntsager, kartofler og tzatziki sammen i en stor skål og vend til sidst fetaen i.

  6. Den er nu klar til servering.

  7. Velbekomme. 

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta Frisk Og Lækker Kartoffelsalat Med Tzatziki Og Feta



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *