Madplan Uge 41 – 7 Retter – Lækker Inspiration Til Aftensmaden

Madplan Uge 41 – 7 Retter – Lækker Inspiration Til Aftensmaden

Skøn madplan for uge 41 med masser af forskellige lækre retter heriblandt spaghetti med bacon, Big Mac stang, flæskestegssandwich og flere lækre retter. Jeg håber, at du kan finde lidt inspiration! 🙂

Har du set mit opslag med 30 retter på 30 minutter eller under 30 minutter? Der er masser af inspiration at hente. Så hvis du gerne vil have endnu mere inspiration end blot denne madplan, så kan du tjekke den liste. Der er masser af lækre sager at finde og meget nemme retter, som kun tager 30 minutter eller under!

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

I er heldigvis glade for mine madplaner! (Mine tidligere madplaner kan findes lige her) Så jeg har lavet en ny for den kommende uge! Jeg håber, at I vil tage godt imod den! 🙂 Jeg har valgt at lave madplan hver lørdag her på bloggen og I vil derfor fremover hver lørdag kunne finde en ny madplan her på siden. Så er der stadig masser af tid til at planlægge og handle til den kommende uge.

Lidt praktisk om min madplan:

I denne her madplan kommer der ikke til at være dage med fokus på rester eller rugbrødsdage for at holde prisen nede. Der vil nogle dage være mad til overs, men de fleste af mine retter er frysevenlige og du kan også vælge at skære en eller 2 dage fra og så blot nyde rester de dage. Jeg arbejder hjemme, og min kæreste er hjemme 4 dage om ugen og de resterende dage får han rester fra aftensmaden med i madpakken (hvis der er rester), så de fleste rester får vi spist til frokost. Ellers så fryser vi maden ned og så har vi et lækker måltid til en dag, hvor vi har for travlt til at lave noget i køkkenet. Så brug denne her madplan til inspiration. Hvis du gerne vil spare penge, så skær et par dage fra og nyd rester dagen efter til aftensmaden 🙂

Jeg vil i denne madplan fokusere på en familie på 4 personer, hvor alle vil kunne blive mætte også selvom det er 4 voksne 🙂 Du kan altid halvere en opskrift, hvis I kun er 2 eller nyde rester dagen efter til frokost eller fryse maden ned, hvis den er frysevenlig. Vi er desuden heller ikke bange for kalorier (hvilket nok også ses i madplanen). Jeg vil altid anbefale at lave en lækker salat til aftensmaden – dog ikke hvis der er tale om suppe 😉 Denne madplan er kun til inspiration, så der bliver ikke lavet indkøbsliste.

Salater:

Jeg nævner flere gange i mine madplaner, at mine retter er gode med en lækker salat til. Jeg har derfor planlagt flere opskrifter på lækre salater i den kommende tid og jeg har allerede lavet 5 skønne salater til jer! En med ovnbagte gulerødder, feldsalat, ristede kikærter og en skøn dressing og en anden med ovnbagte peberfrugter, feta og kikærter,en tredje med persille, tomat, mandler og feta , en fjerde med bagte gulerødder og kartofler og en femte med pinjekerner, parmaskinke og rucola. Det er lækre salater til hovedretten eller til gæsterne i weekenden 🙂 Mums! Du kan også finde en masse andre lækre salater lige HER.


Madplan Uge 41:

Skøn Pastaret Med Tomat Og De Nemmeste Frikadeller - Nem Aftensmad

Mandag – Ugen starter ud på en lækker og nem måde! En skøn pastaret med tomat og hurtige kødboller. Den tager kun 30 minutter at lave, så det er dejlig nemt.

Flæskestegssandwich - Den Bedste Toast Med Flæskesteg

Tirsdag – Har du tid i dag? Så lav disse hjemmelavet flæskestegs toast med sprøde svær og hjemmelavet purløgsdressing. De smager fantastisk og anderledes fra den “normale” flæskestegssandwich.

Big Mac Stang

OnsdagBig Mac Butterdejsstang er på menuen i dag! Det er jo onsdag! Server med en herlig salat til.

Kartoffelsalat

Torsdag – I dag er det en herlig kartoffelsalat, hvor du selv bestemmer kødet til. Vi vil nyde den med noget kylling til. Men en god bøf ville heller ikke være dårligt!

Feta I Marinade Af Frisk Salsa Og Olie - Lækkert Tilbehør Til Brød

Fredag – Det er fredag! Så nyd aftenen med noget rigtig nemt. Evt en masse små retter, som ikke tager lang tid at lave. Det kunne være denne blok feta med frisk salsa og brød til, så evt nogle kylling spyd og lækker salat. Det kunne også være mere tapas inspireret. Fetaen er nu også lækker som en ret i sig selv med brød til.

Lækre Cremet Og Sprøde Flødekartofler I Karrysauce

Lørdag – I dag står den på en herlig middag! Lækre cremet flødekartofler i karrysauce med sprød top. Server med en herlig salat til og et lækkert stykke kød.

Spaghetti Med Røget Bacon, Smør Og Champignon - Nem Aftensmad

Søndag – Lad os slutte ugen af på en nem og herlig måde. Spaghetti med røget bacon og champignon. Rigtig nem og lækker ret.

Lækker Cremet Softice På 5 Minutter Men Vanilje, Jordbær Og Banan

En lille ekstra ret, som kunne være en lækker dessert til weekenden. Softice på bare 5 minutter.

Jeg håber, at madplanen kan bruges! 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *