Feta Bagt Med Sesam Og Honning Serveret Med Frisk Salsa

Feta Bagt Med Sesam Og Honning Serveret Med Frisk Salsa

Lækker bagt feta med sesam og honning. Serveret med frisk salsa. Min mor fortalte mig om mine forældres tur til Grækenland, hvor de blandt andet smagte masser af lækkerier. De smagte også bagt feta med sesam og honning og det måtte jeg altså bare prøve at lave! Så den nemme opskrift viser jeg jer i dag.

Jeg elsker feta! Bagt feta smager også herligt, men hvad smager endnu bedre er bagt feta med honning og sesam! Det søde med det salte smager så godt. Server det sammen med ristet brød og frisk salsa eller bare tomatskiver med lidt salt.

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Tips til feta

Hvis du bruger Puck, som jeg gør til denne opskrift, så vil du have feta til overs. Jeg har en masse lækre opskrifter med feta på bloggen, som du kan finde lige HER.

Andre retter med ost

Jeg elsker ost i mad. Toast med ost, lasagne med ost (ja generelt pastaretter med ost), chips med ost, tærte med flødeost, burger med ost… jeg kunne bliver ved! hvis du ligesom jeg elsker ost, så kan du finde masser af opskrifter med ost på bloggen lige HER.

Bagt Feta Med Sesam Og Honning Serveret Med Frisk Salsa Bagt Feta Med Sesam Og Honning Serveret Med Frisk Salsa

Bagt Feta Med Sesam Og Honning Serveret Med Frisk Salsa

En herlig lille ret til tapasbordet eller en me frokostanretning. 

Ret Snack
Keyword Feta, Honning, Sesam
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 200 g fetastykke skåret fra blok (jeg anbefaler Puck hvidost)
  • Honning
  • Sesam

Salsa

  • 1 tomat hakket
  • 1 lille rødløg hakket
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk olie
  • 1 håndfuld frisk basilikum hakket
  • Salt og peber

Andet

  • Brød

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft og forbered en bageplade med bagepapir.

  2. Kom godt med sesam på en tallerken.

  3. Kom 2 spsk honning på en tallerken og dyp fetastykket deri forsigtigt og vend det rundt, så det bliver dækket af honning hele vejen rundt.

  4. Kom nu fetastykket over i sesamfrøene og vend det rundt og sørg for den er helt dækket. 

  5. Placer den på bagepladen og bag den nu i 10-15 minutter eller indtil sesamfrøene begynder at få en smule farve. 

  6. I mens laves salsaen ved at blande tomat, rødløg, olie, citron og basilikum og smages til med salt og peber. 

  7. Rist noget brød til servering. 

  8. Når fetastykket er bagt færdigt, så tages det ud og fjernes fra pladen med det samme, så det honning der er løbet af og blevet mørkt bliver tilbage på pladen.

  9. Server fetastykket på en tallerken eller et fad sammen med en smørkniv, salsa og det ristede brød. 

  10. Velbekomme. 

Sociale Medier:

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂

Bagt Feta Med Sesam Og Honning Serveret Med Frisk Salsa Bagt Feta Med Sesam Og Honning Serveret Med Frisk Salsa



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *