Daim islagkage Med Hjemmelavet Chokoladesirup Og Vaniljeparfait

Daim islagkage Med Hjemmelavet Chokoladesirup Og Vaniljeparfait

Verdens bedste daim islagkage! En helt fantastisk marengsbund med mandler og chokolade og toppet med en lækker vaniljeparfait med daim og hjemmelavet chokoladesirup. Alle vil elske denne islagkage!

Parfait er is lavet uden ismaskine lavet på fløde og æggeblommer. Isen er så cremet og lækker. Jeg bruger min hjemmelavet chokoladesirup til denne dessert. Chokoladensiruppen tager ikke mere end 10 minutter at lave, men den skal selvfølgelig køle af. Jeg bruger kun en halv portion af chokoladesiruppen. Resten af chokoladesiruppen kan serveres ved siden af. Hvis du hellere vil gøre det nemt og købe chokoladesauce, så skal du bruge cirka 2/3 af en flaske, hvis det er de små.

Bunden er en fantastisk lækker marengsbund med mandler og chokolade. Bunden er i øvrigt også lækker, som en nem sommerkage, hvor du kommer pisket fløde og jordbær ovenpå, men det må blive en opskrift på bloggen en anden gang. I dag bruges den til denne lækre islagkage, som er virkelig nem og god!

En daimislagkage er altid et hit! Min kæreste tog denne her med på arbejde (jeg tog dog et stykke inden til billeder og så jeg selv kunne nyde et stykke) jeg må sige at den var svær at give væk for den var bare så god! Men den hittede heldigvis på arbejdet og jeg fik masser af ros, så var det jo også det værd at give kagen væk 😀

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

10-12 Personer (Springform omkring 25-26 cm)

Bund:

150 gram mandler
3 pasteuriseret æggehvider
2 tsk vaniljesukker
150 gram sukker
100 gram mørk chokolade grofthakket

Parfait:

500 ml fløde
125 gram sukker
6 pasteuriseret æggeblommer
2 tsk god vaniljeekstrakt (eller 2-3 tsk vaniljesukker)

En halv portion af min chokoladesirup (find opskriften her)
112 gram grofthakket daim

Daim Islagkage Daim Islagkage

Sådan laves denne skønne islagkage:

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Først skal bunden laves.

Finhak mandlerne i en minihakker.

Pisk æggehviderne stive og tilføj så sukker og vaniljesukker og pisk videre, indtil du har en lækker marengs.

Fold så de hakkede mandler og chokolade i.

Beklæd en springform med bagepapir.

Kom marengsen i og brug en spatel til at fordele det helt ud til kanten.

Den skal nu bage i cirka 45 minutter eller indtil flot gylden.

Lad nu bunden køle hele ned.

Nu til isen.

Pisk æggeblommer med sukker, indtil det er lysgult.

Pisk fløden stiv og tilføj så vanilje og æggeblommeblandingen.

Pisk det godt sammen.

Kom den hakkede daim i.

Tag bunden ud af springformen og tag bagepapiret af.

Kom nu bunden tilbage i springformen og beklæd den med kageplast (kan selvfølgelig også klares med en strimmel bagepapir)

Kom ½ portion af isen i og halvdelen af chokoladesiruppen ovenpå og swirl det rundt med en kniv.

Kom den sidste portion is på og det sidste chokoladesirup og swirl det ind.

Islagkagen skal nu i fryseren i cirka 8 timer.

Herefter er den klar til servering.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂

Daim Islagkage Daim Islagkage



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *