Stegte Nudler I Cremet Peanut Butter Sauce Serveret Med Ovnbagt Kylling

Stegte Nudler I Cremet Peanut Butter Sauce Serveret Med Ovnbagt Kylling

De her stegte nudler er en af vores favoritter! Så cremet med peanut butter saucen og den smager bare så godt! Serveret med ovnbagt kylling og en frisk salat til. En aftensmad for hele familien.

Jeg elsker kombinationen af peanut butter og karry! Jeg har faktisk også lavet en rigtig lækker pastasalat med denne kombibation 🙂 Denne ret med nudler er virkelig en som alle der elsker stegte nudler vil ELSKE. Jamen… den smager bare så godt! Så skal vi ikke bare i gang?

4 personer

Du skal bruge:

250 gram nudler
1 spidskål skåret i strimler
2 gulerødder skåret i tynde stænger
1 grøn peberfrugt (rød, gul eller orange kan selvfølgelig også bruges)
1 løg hakket
2 fed hvidløg knust
1 dl cremet peanut butter
1 dl mælk
50 ml soya
1 tsk sriracha chilisauce (men det kan selvfølgelig undlades)
2 tsk karrypulver
Lidt olie

4 kyllingoverlår
Salt

En lækker salat til – Jeg lavede blot en nem en med gulerødder, agurk og feldsalat, da nudlerne skulle være i fokus på billedet 🙂

 

Sådan laves det:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Rens kyllingoverlårerne og kom dem på en bageplade med bagepapir.

Drys dem med salt og de skal nu bage i ovnen i 35-40 minutter.

I mellemtiden laves nudlerne.

Kog nudlerne efter pakkens anvisning (de skal ikke koge længere end pakken siger, da de ikke må blive for bløde)

Herefter skylles de under lidt vand.

Kom lidt olie på en stor pande og steg løg, hvidløg, spidskål, peberfrugt og gulerødder, indtil peberfrugtstrimlerne og løgene er bløde og gulerødderne også en blevet en smule bløde, men stadig med lidt bid.

Kom karry i og steg med i 1 minut før du tilføjer mælk, chili, peanut butter og soya.

Varm det hele godt op og rør rundt.

Vend nu de færdige nudler i.

Lav evt en lækker salat til (men det er selvfølgelig valgfrit)

Når overlårerne er færdige, så er det hele klar til servering.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *