Butterdejstærte Med Skinke, Flødeost, Spinat, Karry Og Peanuts

Butterdejstærte Med Skinke, Flødeost, Spinat, Karry Og Peanuts

En helt vildt god tærte! En tærte som hele familien vil elske! Butterdej fyldt med skinke, flødeost, karry, peanuts, spinat og andet lækkert. Den er nem at lave og kræver ikke meget tid i køkkenet.

VIl du hellere prøve min tærte med kylling og butterdej? Så kan du finde opskrift lige HER.

Denne tærte kan nydes både varm og kold. Den er også frysevenlig. Jeg elsker at pakke et par stykker ned i en madkurv og smutte på picnic!

Der er bare intet så lækkert som butterdej. Jeg kunne lave en ny ret med butterdej hver eneste dag i flere år uden problemer! Jeg tror dog, min blot ville blive en smule kedelig, hvis den kun handlede om butterdej 😀 Men jeg har selvfølgelig masse opskrifter med butterdej på bloggen blandt andet: Butterdejsfirkanter med ricotta og skinke / Butterdejssnegle Græsk farsbrøds hapsere / Butterdej med creme og marcipan / Engelske pølsehorn med et dansk twist / Pizza lunch bites / Jalapeño popper twisters / Himmelske grønne pakker med mandler/ De bedste ostestænger

De fleste snacks med butterdej kan som regel fryses, så det er simpelthen så nemt at lave butterdejshapsere i forvejen og så fryse ned til senere brug. Desuden er mange butterdejshapsere også lækre både varme og kolde.

Jeg skal have gæster om 2 uger til en aften med masser af butterdejshapsere til forret. Jeg vil selvfølgelig skrive et indlæg om aftenen, så I kan se hvad menuen stod på og hvordan og hvornår jeg forberedte de forskellige retter. De gæster jeg får på besøg er faktisk nogle der har tilmeldt sig i en ny gruppe, som jeg har oprettet på Facebook. Det er en gruppe, som hedder “En Madklub For Alle“, det er en gruppe hvor man selv kan oprette madarrangementer og/eller tilmelde sig andres madarrangementer. Gruppen er helt ny, så jeg har oprettet de første 2 arrangementer for at få gang i gruppen (der er faktisk stadigvæk 2 pladser tilbage til den 11. juni her er der dog ikke butterdejshapsere på menuen, men nogle andre lækre sager). Du kan selv oprette arrangementer inde i gruppen, det kan være du laver en lækker lasagne, men mangler nogle, der vil hjælpe dig med at spise den, fordi du ikke selv lige orker at spise lasagnerester i flere dage (gæsterne kunne evt medbringe salat, brød, dessert og drikkevarer?). Det kunne også være en dag, hvor du laver lækre snacks og så inviterer over til at kortspil eller brætspil. Bare arrangementet handler om mad. Kom ind og vær med 🙂

8 personer

Du skal bruge:

2 ferske butterdejsplader
350 gram skinkestrimler
400 gram flødeost neutral
75 gram frisk spinat
1 rød peberfrugt skåret i tern
1 løg hakket
1-2 spsk karry
Salt og peber

100 gram peanuts

1 letpisket æg

Sådan laves den:

Vil du hellere se mig lave tærten på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Bland spinat, skinke, peberfrugt, løg, flødeost, karry, salt og peber i en skål.

Smag det til med evt. mere salt, peber og karry.

Rul en plade butterdej ud på en bageplade med bagepapir.

Pensel kanterne med lidt æg.

Kom hele skinkeblandingen på og tryk blandingen ud på butterdejspladen, men ikke helt ud til kanterne (se evt min video).

Drys peanuts over.

Placer nu en anden plade butterdej ovenpå og tryk kanterne sammen, så fyldet lukkes inde i butterdejen.

Snit i toppen af tærten med en kniv og pensel med æg.

Bag nu denne lækre basse i ovnen i 25-27 minutter eller indtil den er flot mørkgylden.

Lad den nu køle i 30 minutter, så fyldet lige kan sætte sig og så er den klar til servering.

Den smager også helt fantastisk kold.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *