Skønne Jordbærdrømme – Ishapsere Med Hvid Chokolade, Jordbærsirup Og Vaniljeis

Skønne Jordbærdrømme – Ishapsere Med Hvid Chokolade, Jordbærsirup Og Vaniljeis

Vidunderlige og lækre små ishapsere! Lavet med hjemmelavet jordbærsirup, hjemmelavet vaniljeis og hvid chokolade. De smager af sommer og er faktisk slet ikke svære at lave.

Inden vi starter, så husk at du kan bruge hvilken som helst silikoneform til disse. Jeg bruger en silikoneform med halvkugler med plads til 15 ishapsere. De er 4 cm i diameter.

Jeg har allerede her på kanalen lavet ishapsere med smag af Snickers og smag af Mars. Jeg synes, at det var på tide at få en ny udgave ind på bloggen 😀 De her smager af sommer og den friske sirup bryder med den søde is og chokolade. En himmelsk mundfuld!

Jordbærsiruppen kan også laves og gemmes til andre desserter. Den kan holde sig i 1-2 uger i køleskabet i en lufttæt beholder.

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Skønne Jordbærdrømme - Ishapsere Med Hvid Chokolade, Jordbærsirup Og Vaniljeis Skønne Jordbærdrømme - Ishapsere Med Hvid Chokolade, Jordbærsirup Og Vaniljeis

Sådan laves de:

Vil du hellere se mig lave ishapserne på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Skønne Jordbærdrømme - Ishapsere Med Hvid Chokolade, Jordbærsirup Og Vaniljeis

Lækre jordbær ishapsere med jordbærsirup, vaniljeis og hvid chokolade. De er nemme at lave og smager fantastisk!

Ret Dessert
Keyword Chokolade, Is, Jordbær
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Frysning 4 timer
Samlet tid 4 timer 30 minutter
Antal 15 stks

Ingredienser

Jordbærsirup

Vaniljeis

  • 250 ml fløde 38%
  • ½ dåse kondenseret mælk (200 g)
  • 2 tsk vaniljeekstrakt (eller kornene fra en vaniljestang eller 2-3 tsk vaniljesukker)

Andet

  • Hvid chokolade (ca. 200 g)
  • Evt. kakaosmør (dette er valgfrit, men kakaosmør gør chokoladen tyndere uden at ødelægge chokoladens kvalitet)

Sådan gør du

Jordbærsirup

  1. Kom jordbær, sukker, vand og citronsaft i en gryde.

  2. Lad det komme op og koge.
  3. Det skal koge i cirka 5-7 minutter eller indtil det er reduceret i gryden (se evt min video).
  4. Kom en si over en skål og hæld grydens indhold i sien.
  5. Pres så jordbærene med en ske, indtil du ikke kan få mere saft ud.
  6. Saften i skålen er vores lækre jordbærsirup. Siruppen skal nu i køleskabet for at køle helt ned i 1-2 timer. Jordbærsiruppen vil tykne mere, når den er kølet helt ned.
  7. Hvis du har kogt din sirup for længe, så kan du nemt redde den ved at tilføje en meget lille del kogende vand og røre i. Tilføj vand indtil den har den rette konsistens.
  8. Har du derimod kogt siruppen for lidt, så kan du komme den færdige sirup tilbage i gryden og koge et par minutter længere
  9. Så denne sirup kan nærmest ikke gå galt, fordi den kan reddes på den ene eller den anden måde.

Vaniljeisen

  1. Pisk fløde stift.
  2. Tilføj så vanilje og kondenseret mælk og pisk igen - Pas på ikke at piske for meget.

  3. Kom den færdige isblanding i en sprøjtepose.

Selve hapserne

  1. Smelt chokoladen i mikroovnen 10-15 sekunder ad gangen og rør i det. Gentag dette indtil chokoladen er helt smeltet.
  2. Jeg tilføjer lidt smeltet chokoladesmør til chokoladen, så min chokolade bliver mere flydende og nemmere at arbejde med, men det er helt valgfrit.

  3. Kom chokolade ned i formene og brug en ske til at dække alle kanterne med chokolade.
  4. Vend nu formen på hovedet og ryst det overskydende chokolade ud.
  5. Skrab toppen af formen fri for chokolade og stil nu formen i fryseren i et par minutter eller indtil chokoladen har sat sig.
  6. Når chokoladen har sat sig, så tages formen ud af fryseren og der tilføjes ½-1 tsk jordbærsirup i alle halvcirklerne.
  7. Klip hul i sprøjteposen med isen i og fyld alle halvcirklerne med is - Husk at der skal være plads til at lukke med chokolade i toppen, så hvis du kommer for meget is i, så brug en kniv til at skrabe toppen af.
  8. Stil nu formen i fryseren i 2 timer.
  9. Jeg har is og sirup til overs. Dette blander jeg sammen i en bøtte og fryser ned, som jeg vil nyde til en film senere 😉 (i min video kan du se, at jeg laver denne bøtte)
  10. Efter 2 timer, så tages formen ud og alle ishapserne lukkes med chokolade i toppen (har din chokolade sat sig i skålen i mellem tiden, så giver du det blot nogle sekunder i mikroovnen).
  11. Stil nu formen i fryseren igen i mindst 2-3 timer.
  12. De er nu klar til at blive poppet ud og nydt.
  13. Velbekomme.

Sociale Medier:

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂

Skønne Jordbærdrømme - Ishapsere Med Hvid Chokolade, Jordbærsirup Og Vaniljeis



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *