Skønne Sandwiches Med Tomat Fetacreme og Stegt Kylling

Skønne Sandwiches Med Tomat Fetacreme og Stegt Kylling

Helt igennem lækker sandwich! Perfekt til madpakken, picnicturen eller aftensmaden! Fetacremen er lavet med ovnbagte tomater og den smager så godt. Den går super godt sammen med kylling og rucola!

Jeg elsker en god sandwich! En sandwich for mig behøver ikke altid være med dressing… Så i dag har jeg lavet en fantastisk fetacreme med ovnbagte cherrytomater! Det giver sandwichen en fantastisk smag. Jeg har smørbagt ciabattabollerne i ovnen og den stegte kylling går så godt med cremen! Fetacremen er desuden er lækker dip til brødstænger og grøntsagstænger. Den er også lækker i pasta og burgere!

Prøv også nogle af mine andre sandwiches på bloggen: Flæskestegssandwich / Baconsandwich / Sandwich Med Kyllingsalat Og Sprødt Skind / Sandwich Med Tunmousse / Jalapeño Popper Sandwich Varm Sandwich Med Cheddar

Creme nok til 6 sandwiches

Du skal bruge:

Ciabattaboller
Smør

Kyllingebryst (100-150 gram kylling til hver sandwich)
Salt og peber
Lidt olie

Cremen:
250 gram cherrytomater
Olie
Salt

200 gram puckost (eller salattern eller anden feta)
100 gram flødeost
1 fed hvidløg
Salt peber

Derudover så brugte jeg rødløg og rucola i mine sandwiches.

Sådan laves de:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Vask cherrytomaterne og skær et lille kryds i toppen af dem alle sammen.

Kom dem på en bageplade og drys med lidt olie og salt.

Bag dem i ovnen i 20-25 minutter.

Når tomaterne er færdige, så skal de lige køle 30 minutter.

Imens steges kyllingebrysterne med lidt olie, salt og peber.

Blend feta med flødeost, hvidløg og cherrytomater i en foodprocessor.

Kom nu lidt salt og peber i og blend, og smag så til.

Skær alle bollerne op og smør dem med smør.

Vend smørsiden nedad på en bageplade og stil bollerne i ovnen i 7-10 minutter eller indtil gyldne og sprøde.

Forbered den salat du ønsker i dine sandwiches – jeg brugte rødløg og rucola.

Skær kyllingebrysterne i skiver.

Nu er alle elementerne klar og så er det blot at bygge alle sandwishes.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *